Nye og gamle vogne
Peugoet og Camplet
Her vil vi vise vores gamle og nye vogntog.

Vi startede ud med en Peugoet Partner 1.6 fra 2003. Måske ikke lige "fars" drøm, men det viste sig faktisk meget hurtigt at det var en praktisk bil og så kørte den også godt.
Efter bilen havde vi en Camplet Apollo Lux, også 2003. Campletten var bare dejlig at have med, nem at stille op og så mærkede man den slet ikke når man kørte med den.
Denne kombination kørte vi med i 3 år og det var 3 dejlige år med mange gode oplevelser.


Sydlandske forhold på Flyvsandet...
Opel og Eifelland
I nov. 2005 skiftede vi Peugoeten ud med en Opel Zafira 1.8 fra 2001. Grunden til dette, var at Victor var kommet til og vi manglede derfor et sæde mere, og der er en Zafira bare perfekt. Dog skal det siges, at der ikke er meget opbevaringsrum, når alle sæderne er slået op, og det er de jo altid i vores tilfælde.
Efterhånden syntes vi, at vi fik for lidt ud af det om sommeren herhjemme (Danmark), da vejret ikke altid var til en camplet-tur..... i hvert fald efter vores hoved. Vi havde ikke noget imod regn, men vi var 6 mand afsted, så hvis det regnede i længere tid var det meget svært at holde det tørt indvendigt.
Noget af sommerferien 2006 foregik i sommerhus, og det var i løbet af denne uge i sommerhus, at campletten blev solgt og campingvognen købt. Vi havde egentlig ikke regnet med, at der skulle købes vogn nu, men som det altid er med vores familie, er der ikke langt fra tanke til handling, og der blev handlet.
Vores "nye" vogn, var en Eifelland 460 TK fra 1997. En dejlig vogn med "næsten" plads til alle. Når vi skriver "næsten" er det fordi, at det kun er på grund af ungernes størrelse, at der er plads til alle. De ligger nemlig alle på tværs i den samme seng, hvilket jo er meget hyggeligt, synes ungerne .
Rasteplads i Østrig på vej hjem fra Italien
Ny Opel

Så har vi, efter mange overvejelser besluttet os for at sætte bilen om.
Den "gamle" Zafira har efterhånden kørt 230.000 km, men har dog været et godt køretøj og vi har været meget glade for den.

Derfor har vi også bestilt en ny Zafira. Denne gang har vi så besluttet os for en diesel, da den har et noget bedre moment når vi skal trække campingvognen. Vi har endda "flottet" os og bestilt den store 150 hk diesel, så nu tror vi ikke, at vi får "problemer" med Kassel-bakker igen .

Bilen blev leveret d. 14/4 08, 2 måneder senere end aftalt, men det var hurtigt glemt, da vi satte os bag rattet og tog den første tur.

150 hk (diesel)
Klimaanlæg
6 gear
tonede ruder i bag
regnsensor
+ meget andet

Kan man være andet end glad for sådan et køretøj

Nu kan bakkerne bare komme an...........

 
Ganske ny campingplads ved Legoland i Tyskland
Bürstner 530 TK

Efter en veloverstået sommerferie til Gardasøen og Østrig med vores nye køretøj, en sand fornøjelse i Kasselbakker, har vi på grund af pladsmangel sat campingvognen om.
Vi har været utrolig glade for vores Eifelland, men den var efterhånden blevet for lille til 6 mand og nu også en hund......
Derfor har vi endnu engang været forbi "vores" campingforhandler NH-camping og vi var så heldige, at Jan lige havde vognen til os.
En Bürstner 530 TK fra 2000 med 3 meter telt, skal nu være vores "hjem" de kommende år. En virkelig dejlig vogn med masser af plads.
Efter en efterårstur til Billund Camping og Legoland må vi også konstatere at den kører godt og har en god indretning.
Dejligt med plads til alle .

Efterårstur til Billund Camping og Legoland

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.02 | 13:54

Fed hjemmeside

...
20.01 | 10:41

Dejlig beretning fra jeres ferie, den har givet os lyst til at besøge Annecy på vejen til Provence i år.

...
15.03 | 19:26

En dejlig tur og en dejlig rejseberetning. Det må være herligt med så stor en familie, der lader til at trives og være glade for hinanden.

...
15.07 | 14:47
Frankrig 2017 har modtaget 3
Du kan lide denne side