Gardasøen, Italien & Kärnten, Østrig 2008
Sommerferie 2008
Endelig ferie . Efter et hårdt forår med udskiftning af både tag og vinduer på vores hus, var sommerferien noget vi alle havde set frem til længe. I år skulle turen igen gå til Gardasøen, men denne gang på vestsiden. Vi havde bestilt plads på Camping Weekend i 10 dage og skulle derefter 5 dage til Camping Maltatal i Kärnten, Østrig. På hjemturen havde vi også planlagt 2 dages ophold ved Legoland i Tyskland, som pr. 1. juni åbnede en ny ferieby med tilhørende campingplads lige ved siden af Legoland. Vi kørte afsted lørdag d. 5. juli kl. 03.30
Morgenmad på en tysk rasteplads.
1. overnatning - Campingplatz Schweinmühle

Vi havde hjemmefra udvalgt Campingplatz Schweinmühle (www.schweinmuehle.de) som 1. overnatningssted, da vi ville køre ca. 800 km på den første strækning. Campingpladsen ligger syd for Hof og ca. 10 min. kørsel fra motorvejen. Campingpladsen hører til en bondegård, så der duftede meget landligt , men ikke så det generede nogen. De producerer deres egne pølser, snaps mv. og har en tilhørende gårdbutik, som desværre var lukket, da vi kom frem lørdag eftermiddag og heller ikke havde åbent om søndagen. Køreturen forløb uden problemer og ungerne viste sig fra deres gode side, selv om det var en lang dag i bil.

Ungerne ved indgangen til Campingplatz Schweinmühle
Campingpladsen ligger meget idyllisk. Der var en fin legeplads til ungerne samt en minizoo med får og geder. På bondegården var der også grise og heste.
Gårdspladsen med receptionen i den blå bygning. Indkørslen til campingområdet gik forbi her.

Campingpladsen er ikke ret stor og man udvælger selv en plads. Toilet- og badeforhold er slidte, men var fint rengjorte under vores ophold. Varmt vand til bad er inkl. i prisen og vi betalte 22 Euro for os alle inkl. strøm for en enkelt nat . Der var desværre ingen indkøbsmuligheder ud over gårdbutikken, så vi kunne ikke købe kød til grillen. Vi spiste derfor aftensmad på den lille, lille restaurant der hørte til  pladsen. Ikke den største kulinariske oplevelse, men maden var såmænd ok.

Indkørslen til campingpladsen.
2. overnatning - Camping Innsbruck-Kranebitten

Efter en god nats søvn til alle, var vi kl. 9.00 søndag d. 6. juli klar til at køre videre mod næste stop inden Gardasøen. Vi havde hjemmefra udvalgt Camping Innsbruck-Kranebitten (www.campinginnsbruck.com) som 2. overnatningssted, så vi havde en køretur på ca. 400 km på vores 2. strækning. Igen en køretur uden problemer. Det regnede i Østrig og der var kun 16 grader, men når man sidder i en bil, så betyder det jo ingenting .Vi havde ikke forudbestilt, men fik uden problemer en plads, som vi selv måtte vælge. Regnen fortsatte....

Receptionen og indkørslen til pladsen ses i forgrunden. Pladsens restaurant ses til venstre.

Campingpladsen lå på et temmeligt skråt område, men parcelstørrelserne var fine. Alle bygninger var dog meget slidte og vi syntes ikke restauranten indbød til at man gik ind og spiste. Indkøbsmuligheder var der ikke noget af ud over brød og drikkevarer i receptionen, så aftensmaden blev til den medbragte pasta i campingvognen. Campingpladsen lå lige op til en offentlig park med en rigtig fin legeplads, som ungerne selvfølgelig fik prøvet af.
Vi betalte 33,72 Euro for en enkelt nat inkl. strøm og varmt vand i bruserum. Vi fik 10% rabat ved at vise vores internationale campingpas . Campingpladsen var fin nok til en enkelt overnatning, men var ikke umiddelbart en vi ville vælge igen.

Super legeplads med den skønneste baggrund.
Camping Weekend
Vores 3. strækning mandag d. 7. juli var på ca. 310 km og turen over Brenner var uden den store trafik. Det regnede stadig i Østrig, men jo længere vi nærmede os Gardasøen jo mere steg temperaturen . Vi ankom til Camping Weekend (www.weekend.it) kl. 14.30, men de åbnede først for check-in kl. 15.00. Vi gik derfor en tur rundt på pladsen mens vi ventede. Vi havde bestilt en terrasseplads med udsigt over søen og fandt hurtigt frem til disse pladser, som der kun var 6 stk. af. Jens var ikke umiddelbart begejstret for tilkørslen til parcellen, da der ikke var meget plads og det skrånede en del. Kl. 15.00 checkede vi ind og det gik fint med at få vognen ned til parcellen - en ansat viste vej i en golfvogn - så måtte vi jo se hvordan det ville gå, når vi skulle derfra igen, hvor det ville gå opad.
Indkørslen til Camping Weekend.
Vognen blev stillet på plads, markisen slået ud og så var det ellers afgang til poolen, så alle kunne blive kølet ned. Efter en times tid begyndte det at blæse op og det blev overskyet, så vi kom i tøjet igen og besluttede os for at se stranden an. En gåtur på 400 m ad en sti fra campingpladsen gennem en skov førte os til stranden. Hjemmesiden og brochuren siger en lille stenstrand og ja den var godt nok lille . Vi ville nok kalde den på størrelse med et frimærke og bade fra den kunne man i hvert fald ikke pga store klippestykker og dybden. Absolut ikke egnet til børn! Godt at campingpladsen havde en fin pool. Vi var kun ved stranden denne ene gang, hvor ungerne trods alt hyggede sig med at kaste sten i vandet
"Stranden" som lå 400 m fra camingpladsen.

Jens og jeg vågnede tirsdag morgen ved 6-tiden pga. et voldsomt tordenvejr og regn i stride strømme  - Øv! Ikke just det vejr man forventer i Italien.Ungerne sov stadig så vi lavede en kop kaffe, som vi nød i sengen til lyden af regnens trommen på taget, mens vi kiggede ud på vores fabelagtige udsigt. Aldrig har vi haft så flot en udsigt og vi kunne da heller ikke få nok af den på vores 10-dages ophold. Ved 8-tiden stoppede regnen, solen kom frem og vi kunne nyde morgenmaden udenfor. Resten af dagen stod på afslapning ved poolen.

Vores parcel på Camping Weekend med den mest fantastiske udsigt vi nogen sinde har haft.
Der var en rigtig fin børnepool. Eneste kæmpeminus var at vandet var iskoldt det meste af tiden. De havde ofte udskiftning af vandet, hvilket jo er super, men temperaturen kunne godt have været bedre for ungernes skyld. Voksenbassinet benyttede vi ikke, men hørte fra andre at vandet havde en fin temperatur. Badehætte var obligatorisk og det kan man jo så altid diskutere fordele og ulemper ved
Ungerne hygger sig i poolen.
Den fantastiske udsigt fra vores parcel igen, igen. Vi lå tæt på pool, restaurant og den lille butik, som var på pladsen, men toilet- og badefaciliteter måtte vi gå lidt længere efter. Sanitetsbygningen som vi brugte var dog af nyere dato og rigtig pæn. Vi oplevede aldrig at skulle stå i kø for at benytte toilet eller bad. Det varme vand i bruserne svingede dog temmelig voldsomt og det var ikke på alle tidspunkter af døgnet man kunne regne med at få et varmt bad. Der var også et børnerum med børnetoilet og sød elefantbruser, men her var vandet nærmest kogende, så ungerne ikke kunne stå under det. Man kunne desværre ikke selv regulere mellem varmt og koldt, så her badede ungerne kun én gang.  
Et billede siger mere end 1000 ord.
Saló
Efter et par dage med afslapning ved poolen besluttede vi os for at køre en tur til den nærliggende by Saló. Faktisk den by vi havde udsigt til fra vores parcel. Den lå kun 15 min. kørsel fra campingpladsen og vi fandt hurtigt en parkeringsplads ved et lille indkøbscenter. Byen har en rigtig fin og lang havnepromenade med diverse caféer. Vi overvejede en sejltur på søen, men havde lidt svært ved at gennemskue færge-/bådplanerne. Det virkede som om, de fleste sejlture var heldagsforestillinger og det var vi kommet for sent ned til byen til at begive os ud i. Vi gik i stedet den lange tur langs med vandet og gik igennem de hyggelige gader med små butikker på tilbagevejen.
Natascha og Michelle på vores gåtur langs med vandet i Saló.
Vi fik en let og  lækker frokost på en café med udendørs servering, som lå lige over for kajen, hvor bådene/færgerne lagde til.
Vi nyder en god frokost på en café.
Vi fulgte de hyggelige gader i Saló og kiggede lidt på butikker på turen tilbage til bilen.
Gågaden i Saló.
Campingpladsen havde en del spillemaskiner, som vi jo ikke helt kunne undgå, at de 3 store gerne ville prøve. Det kostede ca. 1 Euro pr. spil og ungerne syntes jo det var vældig sjovt. Der var 2 legepladser på campingpladsen, hvor vi lå ret tæt på den ene, så de 3 store kunne fint gå derop selv. Legepladsen var ikke specielt stor, men aldersmæssigt var den fin til vores børn. 
Michelle, Natascha, Alexander og Jens igang med en gang bordfodbold.
Campingpladsen havde et animationsteam af unge mennesker primært fra Holland, som hver formiddag havde åbent i deres "hytte", så alle børn kunne komme og tegne, klippe og klistre. Om eftermiddagen underholdt de med dans i poolen og om aftenen dans ved restauranten. Campinpladsen er hollandsk ejet og da de fleste unge mennesker i animationsteamet også var hollændere foregik stort set alt på hollandsk . Lidt synd da de nærmest glemte, at der ikke kun var hollandske børn tilstede. De kunne fint snakke engelsk, så vi havde en mulighed for at forklare vores børn hvad der foregik, men vi syntes ikke det var en selvfølge for dem at forklare tingene både på hollandsk og engelsk, man skulle hele tiden gøre dem opmærksom på det, hvilket vi som danskere syntes blev lidt træls. Er det hvad man må forvente ved en så hollandskpræget plads?... tja måske...
"Hytten" hvor animationsteamet holdt til om formiddagen.
Endnu en pooldag, hvor vi slapper af og ungerne får badet ligeså tosset som de vil
Vores lille "vandhund" Victor
Så fik vi besøg...

Fredag d. 11. juli kom vores venner fra Vojens - Martin & Lotte og deres 2 børn, Jeppe & Karoline. Jeppe er en af Alexanders bedste venner fra børnehaven så de 2 havde glædet sig rigtig meget til at se hinanden. Allerede ved bestillingen af ferien blev det planlagt at Martin og Lotte skulle komme til samme campingplads som os og blive i 5 dage, som afslutning på deres ferie i Sydfrankrig. Deres standplads var også booket hjemmefra og vi havde telt med til dem, da de havde boet i lejlighed i Frankrig. De skulle egentlig først være kommet om lørdagen, men luftede tanken om ankomst fredag via sms til os, og da deres plads var ledig, så var det au revoir France. Martin og Lotte er aldrig langt fra tanke til handling

Lotte igang med at servere for alle 6 unger.
Søndag d. 13. juli
Efter et par dages afslapning på pladsen ville vi ud og se lidt mere af området, og besluttede os sammen med Martin og Lotte for en køretur op langs vestsiden af søen, som vi havde læst skulle være fantastisk smuk. Det må man sige at den var! Udsigt til bjerge og vand og aldrig har vi da kørt igennem så mange "hyggelige" tunneller på én strækning. Ungerne talte vist omkring 40 tunneller, hvor de fleste havde rå klippevægge og ikke var betonrør, som mange af de tunneller man ellers kører igennem fra Brenner og til Gardasøen.
Fantastisk natur! - Og der var MEGET langt ned.

Vi kørte helt op til enden af søen, til byen Riva del Garda, men da det var umuligt for os at finde en parkeringsplads tog vi en hurtig beslutning om at køre til den nærliggende sø Lago di Ledro. Et par hårnålesving eller 3 skulle vi da igennem, da søen ligger oppe i bjergene, men det var også en flot tur.

Lago di Ledro

Efter en lang køretur trængte vi alle til noget frokost og vi fandt hurtigt en restaurant (Hotel Cima D'Oro) som lå lige over for søen. Venlig, hurtig betjening og vi blev med det samme tiltalt på tysk, så efter nærlæsning af kort fandt vi ud af, at søen faktisk ligger i Sydtirol. Der blev bestilt pizza og pasta, hvoraf sidstnævnte også var hjemmelavet - rigtig lækkert. Vi sad selvfølgelig ude, men 2 min. efter maden var serveret, stod det ned i stænger. Mad, børn + diverse blev hurtigt flyttet ved hjælp af et par tjenere ind til et bord under en pavillon. Regn er såmænd hyggeligt nok, sålænge vi kan sidde i tørvejr .

Frokosttid - 2 min. efter dette billede blev taget begyndte det at regne.

I stedet for at vende om og køre samme vej tilbage til Camping Weekend, valgte vi at tage ruten forbi Lago d'Idro, som ligger vest for Gardasøen. Bjergkørsel igen og flot natur, men hold op hvor det regnede!Området ved Lago d'Idro så også flot ud, men det druknede i regn for os, så vi fik desværre ingen billeder derfra. 

På turen tilbage kom vi forbi dette smukke vandfald.
Om aftenen havde vi fællesspisning hos Bent, Linette og deres søn Matthias, som vi mødte på sidste års tur til Gardasøen, hvor vi lå på Camping Lido. Bent og Linette var ankommet dagen i forvejen og var så heldige også at få en plads med udsigt, hvor de kunne blive indtil om onsdagen, som også var vores afrejsedag. De ville derefter køre over til Camping Lido og fortsætte deres ferie. Der var kun én parcel imellem dem og os, så det var nemt at slæbe stole mv. frem og tilbage. Vi havde en rigtig hyggelig aften med god mad på grillen og traditionen fra sidste år med irish coffee efter maden fulgte selvfølgelig med .
Fællesspisning hos Bent og Linette
Mandag d. 14. juli
Vi får besøg igen, igen. Denne gang af Jens' kollega Martin, som han havde gået på skole med ifm redder-uddannelsen. Martin, hans kone Jane og deres 2 piger holdt ferie på en campingplads i Sirmione, som ligger i den sydlige ende af Gardasøen. De kom forbi mandag eftermiddag og blev til aftensmad, som vi spiste på campingpladsens restaurant.
Fællesspisning på campingpladsens restaurant.
Medens vi voksne hygger ved bordet, hygger alle ungerne sig med at øve dansene inden aftenens "show". Hver aften kl. 21 var der dans for børnene, som de efterhånden blev ret gode til, da det var samme sange og danse hver aften. 
Så bliver der danset.
En populær attraktion på campingpladsen var deres traktortog, som kørte en tur på pladsen hver aften. Vores børn gik kun glip af et par enkelte ture i den tid vi var på pladsen. 
Campingpladsens traktortog.
Onsdag d. 16. juli
Så er vi på farten igen. Fik sagt farvel til Camping Weekend, Martin & Lotte og Bent & Linette. Næste mål var Terrassencamping Maltatal i Kärnten, Østrig, hvor vi havde booket en plads i 5 nætter. Vi fik ikke meget søvn denne nat, da både jeg og Natascha lå syge med opkast og dårlig mave  - ikke specielt hyggeligt! At skulle køre 400 km var ikke det, vi to havde allermest lyst til, men afsted kom vi da. Jeg havde det rimeligt, men turen var hård for Natascha, som ikke kunne holde noget i sig. Godt vi har aircon i bilen, så temperaturen var til at holde ud! 
Vi nærmer os Østrig.
Terrassencamping Maltatal
Vi ankom til Terrassencamping Maltatal (www.maltacamp.at) ved 15-tiden uden trafikmæssige problemer, men især Natascha var glad for at køreturen var overstået. Vi fik en hjertelig velkomst i receptionen og den gamle campingfatter (bedstefaderen) viste os vej til parcellen på sin cykel.
Hotel og reception ved indkørslen til Terrassencamping Maltatal.
Medens Jens fik slået markise ud mv, fandt ungerne og jeg frem til legepladsen. Rigtig fin legeplads som lå lige ved siden af campingpladsens restaurant. Lidt slidt måske, men ungerne syntes den var helt kanon. Selv Natascha begyndte at live op igen selv om hun stadig havde svært ved at holde noget indenbords. På legepladsen lå også en lille hytte, som var åben på bestemte tidspunkter, hvor alle børn var velkomne til at komme og lege med modellervoks, tegne, lege mv. Der var ansat en tysk børnehavepædagog til at hjælpe børnene og hun var en vældig sød dame, som virkelig prøvede at gøre sig forståelig over for børn, som ikke snakkede tysk eller engelsk. Fandt ud af at hun kom fra Kiel, så hun vidste jo godt hvor Danmark lå og var lidt benovet over, at vi orkede at køre så langt med 4 børn .
Legepladsen på Maltatal.
Campingpladsen havde en minizoo med geder og kaniner, som vi var henne og "hilse" på om aftenen. Gederne havde et hul i deres indhegning, så de gik ud og ind som det passede dem, men de holdt sig altid til deres lille område.
Campingpladsens geder.
Malta Hochalmstrasse
Vi var alle gået tidligt i seng og vågnede først ved 9-tiden. På dette tidspunkt var der stadig en vidunderlig ro på campingpladsen, hvilket overraskede os en del, men som bare var skønt og blev nydt med en stille kop kaffe. Det var meget overskyet, så en dag ved poolen skulle vi ikke regne med. Vi besluttede os for at køre til Malta Hochalmstrasse, som lå lige i nærheden. Malta Hochalmstrasse er en rute på 14,4 km op i bjergene, hvor man kører forbi talrige vandfald og igennem smalle tunneller, som er lysregulerede, da der ikke er plads til 2 biler ved siden af hinanden. Ruten ender ved Kölnbrein-Staumauer, som er en imponerende dæmning. Østrigs største dæmning, som måler 200 m i højden x 626 m i længden og 41 m på det bredeste sted. På turen hen til Malta Hochalmstrasse kørte vi forbi Erlebnispark Fallbachfall, som har Østrigs største vandfald. Vi kunne se vandfaldet fra bilen, men måtte have oplevelsen med at komme tæt på tilgode til en anden gang.
Erlebnispark Fallbachfall med Østrigs største vandfald.
Vi var imponerede over den flotte tur ad Malta Hochalmstrasse. Rå og uspoleret natur med vandfald efter vandfald. Kort før dæmningen stoppede vi for at se den lille indersø, som lå lige op til dæmningen. 
Fantastisk natur - Dæmningen kan anes i baggrunden til højre.
Der var fine parkeringsforhold lige ved siden af dæmningen. Desværre var det meget diset og småregnede lidt så det gik ud over udsigten.
Jens og ungerne på Kölnbrein-Staumauer.
Udsigten til den lille indersø fra Kölnbrein-Staumauer.
Ved siden af Kölnbrein-Staumauer ligger Erlebniszentrum, som har en udstilling med flotte bjergkrystaller og "Wassersteinkunst" (sten som er formet af vand og ligner f.eks. dyr). Derudover er der også en udstilling, som viser hvordan vandet bag dæmningen omdannes til elektricitet. Er man sulten, ligger der også en restaurant i Erlebniszentrum, som vi dog ikke benyttede os af. 
Vi ser på en model af området med dæmningen.
Da vi kom ud fra Erlebniszentrum havde disen fortaget sig lidt, så vi kunne se det meste af den sø, som dæmningen "holder" på. Dæmningen bliver på bestemte dag også brugt til bungee-jumping, hvilket pigerne syntes lød lidt vildt, da de fik forklaret hvad det var. Dét kunne de aldrig tænke sig at prøve og forældrene håber så, at de holder fast i den tanke, når de bliver ældre .

På turen ned ad Malta Hochalmstrasse gjorde vi holdt ved "Malteiner Wasserspiele". En let vandresti som førte forbi mindre vandfald til vandfaldet Melnikfall, hvor man kunne komme rigtig tæt på. Det småregnede stadig så vi havde området for os selv og kunne rigtig nyde den flotte natur.

Et af de små stop undervejs til Melnikfall.
Ungerne syntes det var fedt at komme så tæt på et vandfald og skulle selvfølgelig også mærke, hvor koldt vandet egentlig var i den lille sø, som vandfaldet brusede ned i.
Melnikfall
Vi fik rigtig klatret rundt ved vandfaldet og ungerne syntes det var sjovt at kaste pinde i vandet og se dem suse afsted med strømmen. På turen tilbage til bilen begyndte det at regne endnu mere og vi blev temmelig våde , men sultne var vi også, så vi stoppede og fik frokost på Kinderhotel Benjamin (www.kinderhotel-benjamin.at), som lå lige før "indkørslen" til Malta Hochalmstrasse. Rigtig hyggeligt hotel hvis primære kunder var børnefamilier, hvilket stedet i den grad også bar præg af. Børn var i allerhøjeste grad velkomne og betjeningen var i top.
Gmünd
Formiddagen startede med skyer, så vi besluttede os for at køre til byen Gmünd, som lå ca. 10-15 min. kørsel fra campingpladsen. En rigtig hyggelig by, som især er kendt for sit Porsche-museum, som vi dog valgte ikke at besøge, men vil have tilgode til en anden gang, når ungerne er blevet lidt større. Vi lagde ud med cappucino, varm kakao og is på en café, hvor vi kunne sidde ude og kigge på bylivet. Byen har ikke så mange butikker, så vi fik også set lidt på den gamle bydel.
Alexander og Natascha på café.
De små gader i den gamle bydel med sine antikvitets- og kunstbutikker var rigtige hyggelige at gå rundt i.
Mariä Himmelfahrt kirken, som var åben for besøgende, så vi var også et smut inde og kigge.
Ved siden af Mariä Himmelfahrt kirken, lå et krigsmindesmærke for de faldne i 1. og 2. Verdenskrig.
Stemningsbillede fra Gmünd med hyggelige gamle huse
Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant, hvor der var underholdning med "Die Pöllys". Doris, Herbert og datteren Mara udgør "Die Pöllys"og er de lokale musikere, som spiller traditionel østrigsk musik på harmonika og diverse andre instrumenter. De kommer fra og bor stadig i byen Malta, men rejser også rundt i Europa og optræder. De var gode til at skabe rigtig østrigsk stemning .
Die Pöllys
Lørdag d. 19. juli
Hver morgen kl. 9.00 var der ponyridning på pladsen og Natascha var helt vild for at få lov til at prøve en tur. Indtil videre havde vi ikke noget negativt at sige om pladsen, men jeg må ærligt sige, at jeg ikke syntes der var særlig meget styr over denne ponyridning. Det var helt unge piger (ca. 10-12 år) som stod for dette arrangement og den første halve time gik med at nogle af pigerne forsøgte at få styr på en vild pony på "ridepladsen", hvor et par campingvogne stod ganske tæt på. Det endte da også med at ponyridningen blev flyttet til et andet indhegnet område, da pigerne var ved at ride ind i både bil og campingvogn, hvilket forståeligt nok ikke faldt i god jord hos den tyske ejer!  Allerede her "stod min kæde" af og jeg forsøgte at overtale Natascha til at droppe denne "forlystelse", men hun havde virkelig set frem til en ridetur, så man er vel tålmodig som mor og vi afventede lidt på afstand. Der faldt dog mere ro på det hele, da hestene blev flyttet til den anden rideplads og Natascha fik sin ridetur på en rolig hest!
Natascha til hest.
Udover ponyridning kunne man hver morgen kl. 9.30 og 10.00 få en tur med campingpladsens traktor-tog. Efter Nataschas ridetur hoppede hele familien på "toget" kl. 10.00 og fik en fantastisk rundtur. Rundturen foregik nemlig ikke på selve campingpladsen, men rundt i den nærliggende by og lidt op i bjergene. Rigtig, rigtig fin tur som varede ca. 30 min. Den kan klart anbefales .
På tur med traktor
Resten af lørdagen stod på afslapning ved poolen og leg på legepladsen. Campingpladsen havde en fin børnepool med en god rutschebane, som lige var noget for Victor. Det store bassin var temmelig dybt, men begge piger fik lov til at øve sig i at svømme sammen med Jens. Rigtig dejligt med græsområde omkring begge pools, så man kunne ligge på jorden med sine tæpper/håndklæder og ikke skulle kæmpe om nogle liggestole.
Alexander, Victor og Natascha i børnepoolen.
Vores standplads på Maltatal var ganske fin. Mindre end den vi kom fra på Camping Weekend, men der var græsplæne som underlag og det var dejligt. Udsigt havde vi ikke rigtig noget af, men udsigten vi havde i Italien var jo også ekstremt fantastisk .
Vi lå i OK afstand til begge bad-og toiletbygninger, hvoraf den ene havde nyere badeforhold. Ved siden af den ældre toiletbygning lå der dog nogle rigtig fine og store familierum også af nyere dato, som vi benyttede os af. Eneste problem ved familierummene var oversvømmelse på gulvene, når vi var i bad, da alle afløb trængte gevaldig til at blive renset.
Vores standplads på Maltatal
Märchenwandermeile
Søndag den 20. juli tog vi på tur til den nærliggende "Märchenwandermeile" i byen Trebesing. Eventyrstien kan man vist fint oversætte det med, som er en vandretur til den længste hængebro i Alperne. Stien er 3 km lang både frem og tilbage, som man skal gå, medmindre man også køber billet til shuttle/traktortoget og bliver kørt den ene vej. Billetkontoret lå i byen Trebesing og hvis man fravalgte "toget" skulle man selv køre til byen Altersberg, som lå lidt oppe i bjergene og hvor¨"Märchenwandermeile" begyndte. Vi fravalgte "toget" og skulle altså gå 2x3 km, selv om ungerne protesterede en lille smule. Den første km var der ikke så meget at se på, men ungerne tog det i stiv arm og brokkede sig faktisk ikke.
Natascha og Michelle ved dragen uden for billetkontoret.
På den første km kom vi igennem bjerglandsbyen Pirk. Ved faktisk ikke om man kan kalde det for en landsby for der var godt nok ikke mange huse , men hold op en udsigt! I byen gik vi forbi en hytte, som var til udlejning og det så bare rigtig hyggeligt ud. Der hang en seddel med en webadresse, som vi skrev ned, da vi godt kunne tænke os en engang at skippe juleræset derhjemme og fejre julen i en hytte i Østrig.
Udsigt fra bjerglandsbyen Pirk.
Kort efter landsbyen Pirk, kom vi til skiltet "Märchenwandermeile" og vi syntes umiddelbart at "turen" først begyndte rigtigt her. Vi havde fået udleveret et kort som viste de forskellige eventyroplevelser undervejs. Ved ikke rigtig hvad vi havde forventet, men "oplevelserne" var metalfigurer, som viste de forskellige eventyr - f.eks. Snehvide og de 7 dværge, Rødhætte mv. Der var dog også små opgaver, som et træ-vendespil og keglespil. Rutschebaner og klatretårne kom vi også forbi og ja udsigten/naturen var selvfølgelig formiddabel.
Så starter stien! Michelle og Natascha ved indgangsskiltet.
Punkt 16 på vores kort hed "Hexenhaus" og efter diverse metalfigurer blev vi positivt overrasket over at finde en "rigtig" heks. Det var heksen fra "Hans & Grete" med sit pandekagehus og rigtig røg i ovnen. Det var rigtig hyggeligt lavet og ungerne skulle svare på 5 spørgsmål om eventyr, som udløste et boljse til dem hver. Heksen var rigtig sød og ungerne syntes det sjovt at se hendes hus.
Ungerne med heksen fra "Hans & Grete" foran pandekagehuset.
Højdepunktet på vandreturen var selvfølgelig "Drachenbrüke", som var en 175 m lang hængebro over kløften "Drachenschlucht". Vi forældre var nok dem, som var tættest på "at tisse i bukserne", da hængebroen svajede en del i vinden, hvorimod ungerne nærmest hoppede og dansede over den . Hængebroen var også slutningen på "Märchenwandermeile" og vi måtte jo så en tur tilbage over den, da vi forældre jo havde insisteret på at skulle gå turen både frem og tilbage.
Michelle, Natascha og Alexander klar til at gå over "Drachenbrücke"
Parallel med hængebroen var der en svævebane - "Hexenritt" - som vi på forhånd ikke havde købt billet til, da vi ikke vidste om det var noget ungerne havde lyst til/turde prøve. På tilbageturen over hængebroen sagde Alexander noget overraskende at han gerne ville prøve en tur. Alexander er ellers ikke normalt til sådan noget "vildt" noget, men insisterede på at han virkelig gerne ville have en tur i svævebanen. En svævetur over kløften kostede 5 euro og billetter kunne købes på stedet. Natascha var også hurtig til at melde sig, mens Michelle overvejede det noget længere. Bettina var hurtig til at melde sig til at stå i kø med ungerne, så Jens måtte en tur ud på hængebroen igen for at tage billeder .
Vi forældre var nok engang tæt på "at tisse i bukserne", men de 3 store syntes det var vildt fedt. Victor fik ingen tur, da man minimum skulle være 3 år.
Alexander kommer flyvende i svævebanen.
Natascha i svævebanen.
Og den sidste til at flyve over kløften - Michelle.
Tilbageturen på "Märchenwandermeile" gik rigtig fint. Vi har aldrig før oplevet vores unger gå så meget uden at brokke sig. Alexander plejer at brokke sig efter de første 5 min. til fods, men han sagde ikke en lyd på denne tur . Vi havde en dejligt dag og kan helt klart anbefale denne udflugt. Dagen var også vores sidste i Østrig, da vi igen skulle videre mod Danmark med stop undervejs i Legoland Tyskland.
Tilbage i campingvognen fik ungerne lov til at slappe af med tegnefilm og chips, mens vi så småt begyndte at pakke sammen. Det blæste temmelig meget op og det endte da også med lyn, torden og regnvejr om aftenen.
Victor og Alexander hygger i campingvognen.
Legoland Deutschland
Mandag den 21. juli sagde vi farvel og på gensyn til Camping Maltatal, da det absolut er en plads vi gerne vil besøge igen. Turen hjemad gik forbi Legoland Tyskland, hvor vi havde 2 overnatninger så vi kunne få en hel dag i Legoland. Vi havde hjemmefra planlagt at lægge turen forbi Legoland, da vi kunne bruge vores danske sæsonpas til at komme ind med. Genialt ! Pr. 1. juni 2008 havde Legoland åbnet en ny Legoland Ferieby med hytter og campingplads 5 min. gang fra selve parken, så vi havde bestilt overnatning på campingpladsen, som vi kun skulle betale 30 euro for pr. nat inkl. strøm og bad pga. at vi havde sæsonpas. Genialt igen ! Vi ankom omkring kl. 16 og kunne frit vælge en standplads.
Indgang og reception til Legoland Feriendorf.
Campingpladsen i Legoland Feriendorf bar tydeligt præg af at være en transitplads. Den var ikke specielt hyggelig, men manglede selvfølgelig også en del bevoksning, da hele området jo var spritnyt. Underlaget på standpladsene var stenet, men størrelsen var fin nok og vi fandt en plads tæt på toilet-og baderum. Der var ikke specielt mange campingvogne da vi kom, men der blev fyldt en del op i løbet af aftenen. Toilet- og baderum var rigtig fine og selvfølgelig helt nye. Eneste minus ved bruserum var dog, at der ingen aflæggerplads var, men kun en enkelt knage på døren, så det var lidt af kunst at undgå at få sit tøj vådt, hvis man ikke havde en taske at putte det i og hænge på knagen.
Der lå super fine legepladser ifm. hytterne man kunne leje og legepladserne var selvfølgelig også til fri afbenyttelse for campinggæsterne. Der var en restaurant tilknyttet til feriebyen, hvor man også havde mulighed for at bestille morgenmadsbuffet, som vi dog ikke benyttede os af.
Vores standplads på campingpladsen i Legoland Feriendorf.
Tirsdag den 22. juli
Endelig kom dagen hvor vi skulle i Legoland, som ungerne havde set frem til rigtig længe . I receptionen i feriebyen fik vi udleveret indgangsbilletter ved at vise vores sæsonpas og det tog 5 min. at gå fra campingpladsen til Legoland, så kl.10.00 da de lukkede op, var vi klar. I brochuren over parken kunne vi se, at højsæsonen først startede d. 1. august og det viste sig også, at det var til at komme til for mennesker. Der var mange gæster, men det længste vi stod i kø var 15 min. så det var jo helt genialt .
Indgang til Legoland Deutschland
Alexander og Jens igang med at træde i pedalerne i "Tret-o-mobil". En aktivitet som ikke findes i Billund
Sjovt at prøve aktiviteter som vi ikke kender fra Legoland i Billund. "Ridderturnering" på Duploheste fik Alexander og Victor prøvet en del gange.
Alexander til hest.
Miniland m. bl.a. Allianz Arena - Münchens fodboldarena
Nogle af aktiviteterne var som vi kender det fra Legoland i Billund og så alligevel ikke. Safaribilerne var lige en tand større end i Danmark, rutschebanen Dragen var absolut vildere og længere, og i Kålormen (som i Tyskland var et tog) fik man en længere tur og kørte både fremad og baglæns.
Bettina og Victor på safaritur
Vi havde ikke taget os sammen til at smøre madpakker, som ellers er kotumen, når vi besøger Legoland i Billund, men det tyske Legoland havde jo selvfølgelig også flere spisesteder at byde på. Det var nogenlunde samme udvalg som i Billund og prismæssigt også på samme niveau, som vi personligt synes er i den dyre ende.
Alexander, Michelle og Natascha foran restauranten vi spiste på.
Michelle og Alexander på kanotur blandt dinosaurer.
Victor og Bettina i Legobådene. I Tyskland kan man selv styre fart og sejle forbi hinanden.
Vi havde en super dag i Legoland, som helt sikkert kan anbefales. Alexander som elsker at lege med lego skulle selvfølgelig have noget med hjem og fandt Batmans hus med diverse skurke på et lagersalg. På trods af at det var sat rimelig ned i pris, fik vi yderligere 20% rabat ved at vise vores danske sæsonpas .
Aftensmaden blev spist i campingvognen og turen mod Danmark fortsatte næste morgen kl. 05.00. Der var ikke nogen åbningstid for campingområdet, men man kunne komme ud med det udleverede parkeringspas, når man ville, så vi besluttede os for at køre tidligt. Turen hjem forløb uden problemer og vi tog det sidste stykke i et stræk (med de obligatoriske pauser selvfølgelig) og var hjemme omkring kl. 17 med en ordentlig portion oplevelser i bagagen.
Ungerne sammen med dragen Olli

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.02 | 13:54

Fed hjemmeside

...
20.01 | 10:41

Dejlig beretning fra jeres ferie, den har givet os lyst til at besøge Annecy på vejen til Provence i år.

...
15.03 | 19:26

En dejlig tur og en dejlig rejseberetning. Det må være herligt med så stor en familie, der lader til at trives og være glade for hinanden.

...
07.11 | 19:46
Frankrig 2017 har modtaget 1
Du kan lide denne side