Umbrien, Italien 2010

Sommerferie 2010

Sørme om det ikke blev ferietid igen . Dette års sommerferie havde været planlagt siden december 2009, så forventningerne var store. Turen skulle i år gå til campingpladsen Punta Navaccia ved Trasimeno-søen i Umbrien, Italien med et stop i Legoland, Tyskland undervejs derned. Som noget nyt havde vi valgt at holde ferie sammen med vores gode venner Dinna & Torben og deres 2 piger Astrid og Maja. Ferien var derfor planlagt sammen med dem, og det var Dinna & Torben som foreslog campingpladsen Punta Navaccia, da de før havde overvejet pladsen som et muligt feriemål. Vi ville gerne prøve noge nyt og var hurtigt med på idéen, da pladsen så hyggelig ud på hjemmesiden og fik fint med ros på diverse campingdebatsider på nettet.
Vi kunne se frem til en køretur på ca 1.800 km og planlagde 4 overnatninger undervejs derned. Som noget nyt valgte vi at køre fredag eftermiddag og overnatte syd for Hamburg, derefter 2 nætter ved Legoland i Tyskland, så vi kunne få en hel dag i Legoland og tilsidst en overnatning syd for Gardasøen inden vores mål ved Trasimeno-søen.
I år huskede vi både GPS og de blå sygesikringskort til ungerne  - ja man er vel blevet en erfaring rigere fra sidste års sommerferie .

Ungerne er SÅ klar til ferie :o)

1. Overnatning - Camping Brunautal, Tyskland

Vi havde afgang fredag d. 25. juni kl. 17.00 og målet for første overnatning på den 1800 km lange tur var Camping Brunautal (www.campingplatz-brunautal.de)  syd for Hamburg. Torben havde fundet pladsen på nettet og bestilt plads til begge familier, men vi kunne også læse på bl.a. DCU's debatforum, at rigtig mange danskere benyttede denne campingplads som transitplads. Vi krydsede grænsen til Tyskland kl. 17.50 og trafikken gled stille og roligt. Nord for Elb-tunnellen røg vi i kø, men den var "flydende", og efter 20 min. var vi i normal trafik igen. Vi ankom til Camping Brunautal kl. 20.50 - næsten samtidig med Dinna og Torben. Vi missede indkørslen til campingpladsen i første omgang og måtte vende en omgang .
Vores pladser på Camping Brunautal.

Vi havde aftalt med Dinna & Torben ikke at følges ad på vejene, men at mødes på de campingpladser vi havde udvalgt til overnatning, da det var forskelligt, hvornår hver familie havde brug for at tanke og holde pause. Det fungerede rigtig fint, og vi kunne køre i det tempo, som passede os. Vi fik checket ind på Brunautal og fik anvist pladser på et transitområde, hvor man faktisk ikke behøvede at koble fra og der lå en del danskere foruden os.
Campingpladsen var rigtig fin med en lille legeplads til ungerne, en kæmpe sandkasse som Victor og Maja hyggede sig med, og der var pæne, rene og nyistandsatte sanitære forhold. Vi betalte 27,90 euro for en enkelt nat inkl. strøm og varmt vand.
Vi fik nogle hjemmebagte sandwich og pølsehorn til aftensmad samt en enkelt øl med vennerne, inden vi kravlede under dynen.
Indkørslen til Camping Brunautal

2.& 3. overnatning på Camping Legoland Feriendorf, Tyskland

Tidligt op lørdag morgen d. 26. juni efter en god nats søvn og klar til afgang kl. 8.00 for vores families vedkommende. Skønt solskinsvejr og dagens mål var campingpladsen i Legoland Feriendorf (http://www.legoland.de/LEGOLAND-Feriendorf/Home/), som lå lige ved siden af Legoland Tyskland. Det tyske Legoland ligger ved Günzburg i retning mod München, så det var bare at følge A7. Vi havde bestilt 2 nætter, så vi havde hele søndag til at fornøje os med ungerne i Legoland.
Trafikken gled derudaf og kl. 12.00 holdte vi frokostpause på en rasteplads med Burger King. Natascha og Victor fik dog pasta med kødsauce fra en af de andre restauranter og de 2 portioner kostede det samme (bortset fra 2 euro) som 2 voksen- og 2 børnemenuer på Burger King ! Hold da op!
Vi kunne sidde ude i det dejlige solskin, og der var en fin legeplads, hvor ungerne kunne få brændt noget energi af. Efter en times frokostpause var det afgang igen, og vi kom igennem Kassel uden problemer.
Vi ankom til Legoland Feriendorf kl. 16.45 og fik checket ind. Det var 2 år siden, vi havde været her sidst, men det hele lignede sig selv. Vi havde sæsonkort til Legoland i Billund, som også giver adgang én gang i året i hvert af de udenlandske Legoland-parker. Vi fik udleveret adgangsbilletter til om søndagen i receptionen ved at vise ét af vores danske sæsonkort. Vores sæsonkort gjorde også at vi kun skulle betale 40,80 euro for 2 nætter inkl. strøm og varmt vand. Beløbet havde vi forudbetalt ved bestilling ca. en måned i forvejen.
Vi måtte selv finde en plads på campingpladsen, og da sæsonen ikke rigtig var startet endnu, var der mange at vælge imellem.
Ungerne foran restaurant og reception i Legoland Feriendorf.

Det var blevet rigtig varmt, og da campingvognen var stillet an, fik vi alle badetøj på og gik ned til den lille sø med tilhørende strandområde, som lå bag ved receptionsbygningen. Ungerne fik badet lidt, indtil Jens opdagede et skilt, hvor der stod, at man ikke måtte bade i søen bl.a. fordi vandet ikke blev checket . Vores unger var ikke de eneste, der var i vandet og synes måske nok, at det kan være svært at holde folk fra at hoppe i. Det indbyder jo til det, når vejret er varmt og søen er anrettet med en lille strand med liggestole og det hele. Nå men vi fik vores børn op igen, gik tilbage til campingvognen og fik dem alle sammen i bad. Dinna, Torben og deres 2 piger dukkede op i mellemtiden og blev installeret på en plads ved siden af os. Vi spiste fælles aftensmad og gik alle en sen aftentur rundt på pladsen. Da alle børn var puttet i seng, hyggede vi voksne med rødvin inden vi også skulle se dyner.
Søen med lille sandstrand i Legoland Feriendorf.

Lidt om campingpladsen i Legoland Feriendorf: Som sagt var vi her sidst for 2 år siden, og der er ikke sket de store forandringer. Pladsen var lige åbnet for 2 år siden, så bevoksningen var selvfølgelig vokset noget mere. Toilet- og badeforhold så stadig nyt ud, og der blev jævnligt gjort rent. Inde i selve bruserummene havde de dog nu fået sat lidt skillevæg op med en lille hylde og et par kroge, så man kunne få sit tøj og håndklæde i "tørvejr", mens man var i bad. Det manglede vi ved sidste besøg . Stadig masser af legepladser, som ungerne hyggede sig på første aften. Der var dog en frygtelig masse myg om aftenen, hvilket vi ikke var generet af for 2 år siden. Campingpladsen bærer præg af at være en transitplads og er ikke specielt hyggelig, men den har hvad man har brug for, og formålet med besøg på denne plads er jo helt klart at besøge Legoland.
Fælles aftensmad med Fam. Skjødt.

Legoland Tyskland

Søndag d. 27. juni. Ungerne havde virkelig set frem til denne dag og det var ingen sag at få dem op kl. 8.00 . Vi havde bagt pølsehorn og sandwichboller hjemmefra til at tage med på dagens udflugt, så der blev smurt sandwich om morgenen, inden vi drog afsted. Kl. 10.00 var det afgang og det tog ca. 10 min. at gå via en sti gennem en skov til Legoland.
Vi havde en fantastisk dag med varmt og flot vejr, og det var stadig til at komme til for mennesker, da højsæsonen først starter i august. Vi fik prøvet aktiviteter for store og små og som afslutning fik alle unger lov at komme ind i Duplo-land, som samtidig også er en form for vandland. Der var en masse vand, de kunne hoppe og springe rundt i og det gjorde godt ovenpå en rigtig varm dag .
Vi forlod parken kl. 18.15 og spiste igen fælles aftensmad med vores venner. Jens og Torben nåede lige at se lidt VM-bold (Argentina mod Mexico) i restauranten i Legoland Feriendorf inden det var sengetid. Vi skulle jo på farten næste dag igen.
Legoland Tyskland kan klart anbefales, og det er lidt sjovt at se forskellene fra Legoland i Billund.
Herunder lidt stemingsbilleder fra dagens besøg .
Den "lille" drage, som Victor var stor nok til at prøve. Det blev til en del ture for ham og Maja i denne :o)

Alle 6 unger foran "Kanoen" - hvor den tyske version er en noget federe oplevelse end den i Billund.

Alexander og Victor padler rundt blandt dino'er.

Michelle ved "Allianz Arena" - stadion i München. Den model i verden, som der er brugt flest legoklodser til.

Jens og Victor i Legobådene

Alexander og Natascha med en iskold Legomand :o)

Så skal der leges i vand i Duploland :o). Dejlig måde at afslutte dagen på.

4. overnatning på International Camping Modena, Italien

Mandag d. 28. juni var det op kl. 6, da vi havde mulighed for at køre fra campingpladsen i Legoland Feriendorf kl. 7.00.
Kl. 7.20 var begge familier klar til at køre, men Dinna og Torben havde kun fået udleveret et 2 dages parkeringskort til campingpladsens bom, så det virkede ikke . Torben måtte pænt vente ved receptionen, men de åbnede heldigvis kl. 7.30 og fik lukket op for bommen. Desværre missede Dinna afstanden til bomanlægget, så campingvognen røg ind i bomanlægget i stedet for uden om . Total ærgeligt!! CV fik noget af et tryk ved den ene forskærm, men vi fik CV lappet med en god gang gaffa-tape og så var det afsted på farten igen.
Vi havde valgt at køre via Füssen ind i Østrig og over Fernpass for at undgå München, så vi fandt ud på A7 igen og havde også valgt at følges ad indtil Fernpass var passeret, da det var ny rute for begge familier. Smuk, smuk tur med rigtige fine veje og vi krydsede Fernpass uden problemer. Vi holdte ind på den næste tankstation efter Fernpass og fik købt motorvejsvignette.
Traffikken gled også idag og kl. 11.50 holdte vi ind på rastepladsen ved Europabrücke, hvor vi fik tanket og spiste frokost på McDonalds til stor glæde for ungerne . Så fik de også brændt lidt energi af i legerummet inden turen fortsatte. Vi kørte lidt før Dinna & Torben og satte kurs mod en campingplads syd for Gardasøen, som Torben havde fundet på nettet. Turen over Brenner gik fint og vi krydsede grænsen til Italien kl. 13.15.
Campingpladsen, vi havde som mål for denne nat, hed Agriturismo Corte Chiara (www.agriturismocortechiara.com) og var en bondegårdscampingplads i byen Porto Mantovano. Kl. 16.30 holdte vi ved en lukket jernlåge, ved det der angiveligt skulle være den campingplads, vi skulle overnatte på..... Det lignede totalt skod og der stod et gammelt slidt campingskilt, men lågen var låst og ingen mennesker i sigte. Der var nogle dørtelefoner, som vi prøvede at ringe på, men ingen svarede, og det vi kunne se bag porten, havde vi egentlig ikke lyst til at komme ind til. Det lignede virkelig skrammel. Vi fik vendt vognen og kørte tilbage, da det jo kunne være vi havde misset den rigtige indkørsel. Vi kørte nok rundt i 45 min og spurgte 3 forskellige italienere, som alle med fagter og gebrokkent engelsk ledte os i retningen hen mod det sted med den lukkede port, hvor vi bestemt ikke havde lyst til at overnatte . Jeg prøvede også at ringe, men fik bare en telefonsvarer og da jeg ikke kan italiensk, forstod jeg intet af, hvad der blev sagt. Jens var begyndt at brumme rimelig meget og vi sms'ede til Dinna og Torben, som var ca. en times tid bag os, at vi fortsatte videre mod syd og ville overnatte på den campinplads ved Modena, vi havde fundet i FDM-campingbogen, som sædvanen tro var med i bilen.
Kære læsere: Hvis der er nogle af jer, som har været på Agriturismo Corte Chiara, hører vi gerne fra jer, hvordan det var. Vi så ikke skyggen af swimmingpool, mobilehomes eller det mindste som havde en snært af campingplads, som de så fint beskriver på deres hjemmeside..... Vi havde heldigvis ikke betalt noget for at reservere to pladser for den ene nat .

Lige før Fernpass. Fantastisk flot!

Vi fulgte vejbeskrivelsen i FDM-bogen til campingpladsen i Modena, og vi fandt den uden problemer. Iflg. bogen havde den støjende omgivelser pga motorvej og veje, og det kunne man vist roligt sige. Den lå lige efter betalingsanlægget ved Modena nord og var nærmest omkranset af motorvej. Vi landede på International Camping Modena kl. 18.10 (www.internationalcamping.org) og måtte hoste op med 55 Euro for én nat . Totalt ublu pris - men vi havde ikke lyst til at køre én km mere idag. Vi måtte selv finde en plads og Dinna og Torben dukkede op ca. 20 min. efter os. Parcellerne var ikke indhegnet  på det område af campingpladsen, hvor vi lå, og vi havde det faktisk for os selv sammen med vores venner og så lige en tysk familie. 
Jeg var stadig lidt chokeret over prisen, som i mine øjne ikke helt hang samen med beliggenhed og toiletfaciliteter, men campingfatter kan jo tage den pris han vil, og der skal nok være mange, som bruger pladsen som transitplads.
Sanitetsbygningen var gammel og slidt. Den var dog delt op i herre- og dameafdelning og hos pigerne var der 3 pedallokummer og heldigvis 1 alm. wc, men kun fordi, det var et handicaptoilet. Derudover var der 2 bruserum.

Receptionen på International Camping Modena.

Der var en pool på campingpladsen . Da vognene var stillet op, var vi alle en tur i vandet, og det var skønt at blive kølet af efter en lang dag i bilen. Der var ingen børnepool, men bare én stor pool, som var pæn velholdt. Poolen var til fri afbenyttelse, så det var absolut et plus til overnatningsprisen .
Efter badeturen blev vi voksne simpelthen nødt til at nyde en kold øl, og ungerne hyggede sig med boldspil på den store græsplæne foran vores pladser, som endnu ikke var optaget af andre campingvogne.
Der var en lille bar, hvor man kunne købe øl, vand og andre småforsyninger. Det var også muligt at bestille morgenbrød, hvilket vi benyttede os af. Aftensmaden bestod af rugbrød og efterfølgende hygge med chips. Vi gik dog alle forholdsvis tidligt i seng, da vi var trætte ovenpå en lang dag.
Nedenunder lidt flere billeder fra campingpladsen.
Poolen på International Camping Modena.

Vores standplads.

Plænen foran vores plads.

Baren med spiseplads ude foran og den hvide sanitetsbygning til venstre.

Camping Punta Navaccia, Trasimenosøen-Umbrien

Vi stod op kl. 7.30. Jens og ungerne havde sovet fint, men jeg havde ikke sovet særlig godt pga støjen fra motorvejen i "for-og baghaven".
Ciabatta-brødene vi havde bestilt aftenen i forvejen, var rigtig fine og kl. 8.50 kørte vi fra International Camping Modena, som nok ikke bliver en campingplads, vi vender tilbage til . Dagens mål var jo feriemålet Camping Punta Navaccia (www.puntanavaccia.it) ved Trasimenosøen og vi havde knap 300 km at køre denne dag. Vi kom igennem Toscana, som er et utrolig flot område, men vejen mellem Bologna og Firenze var et rigtig træls stykke vej at køre. Det var motorvej, men det gik meget op og ned, og der var meget vejarbejde ved Firenze. Vi havde kun 2 korte stop på turen, og vi håbede på at komme frem inden siesta. Trafikken gled og trods det trælse stykke vej mellem Bologna og Firenze, så røg vi ikke i nogle trafikale problemer overhovedet.
Vi ankom til Punta Navaccia kl. 12.30 og kunne checke ind med det samme. Det viste sig også, at de slet ikke holdt middagslukket i receptionen . Utrolig venlig modtagelse og vi fik anvist vore pladser, som vi havde bestilt i november 2009. Vi havde bestilt plads med udsigt til søen og det havde Dinna og Torben også. De lå et stykke fra os, men vi havde alle ved bestilling været enige om, at vi ikke skulle ligge lige op og ned ad hinanden. Man betalte ikke noget for standpladsen, og da vi var i tvivl om, hvor store pladserne ville være og med vores relative store familie, havde campingpladsen foreslået at vi fik 2 pladser, hvilket vi så havde bestilt. Vi skulle bare betale for et telt på den ekstra standplads. Standpladserne havde en rigtig fin størrelse og vi kunne godt have nøjes med én plads, men det var nu rart med ekstra plads til bil og tørresnor .
Indkørslen til Camping Punta Navaccia med receptionen til højre i billedet og restauranten lå ovenpå bygningen.

Da begge campingvogne var stillet op, kom Dinna og Torben over til en øl, og alle unger løb op og udforskede legepladsen. Vi havde en fantastisk udsigt ud over Trasimenosøen fra vores plads, og udsigtspladserne skulle man heller ikke betale ekstra for. Da øllen var drukket, var det afgang til poolen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen. Der var et rigtig fint pool-område med en almindelig "voksen"-pool og seperat børnepool samt en masse liggestole til fri afbenyttelse. Eneste "minus" var den obligatoriske badehætte, men den har vi jo været vant til før fra andre steder i Italien. Der var ingen vandrutschebaner, men vores unger klarede sig fint uden.
Campingpladsen var hyggelig, og vi havde alle fået et godt indtryk. Den var dog præget af rigtig mange fastliggere, og man skulle igennem "fastligger-området" for at komme ned til turistpladserne og omvendt skulle man også igennem for at komme til poolen, toiletter, restaurant, strand mv. Da vi ankom, virkede fastligger-området meget slidt, men op til weekenden strømmede det til med italienere, som fik ryddet op, fjernet grannåle fra træer, plantet blomster mv. og det hele kom til at se meget hyggeligere ud og gav campingpladsen en god italiensk stemning.
Vejret var perfekt og ungerne nød at boltre sig i vandet. Eftermiddagen forsvandt hurtigt og ved 18-tiden gik vi alle i bad, og da vores køleskab praktisk talt var tomt, bestemte vi os for at spise på campinpladsens restaurant, som lå ovenpå receptionen. Menukortet indeholdt retter, som alle kunne lide og ungerne spiste alle op - så er det altså dejligt at tage dem med ud at spise . Da ungerne var færdige, gik de ned på legepladsen, mens vi blev siddende og nød vores rødvin. Vi kom i snak med det ældre par, som sad bag os, og det viste sig at være vores "naboer". De var fra Holland og var kommet fast på pladsen i 30 år. Rigtig søde og de nævnte et supermarked i nærheden, hvor det var billigt at handle.
Inden vi gik retur til campingvognen, satte vi os ned og så lidt VM-fodbold (Spanien-Portugal) på storskærm ved siden af baren. Torben kom også op og så bold, mens Dinna blev i cv. Senere da ungerne var puttet sad Jens og jeg ude og kunne se en fantastisk rød måne stige op over søen, inden vi selv gik i seng.
Dejligt sted vi var kommet ned til .
Vores fantastiske udsigt på Camping Punta Navaccia. Ungerne sidder med fødderne på vores standplads.

Onsdag d. 30. juni

Jens og jeg stod op kl. 7.30 og nød en stille kop kaffe på promenaden ved søen - 4 skridt fra vores cv . Fabelagtig udsigt som vi nød rigtig meget under hele vores ophold. Denne morgen så vi en lille søslange som havde fanget en fisk. Vores hollandske naboer havde nævnt søslangerne aftenen i forvejen og de var ganske harmløse - men bare tanken kan selvfølgelig afholde nogle fra at hoppe i vandet. De skræmte nu ikke os, og  vi badede rigtig meget i søen på de 14 dage, vi var på campingpladsen.
Ungerne vågnede stille og roligt. Vi hentede morgenbrød i campingpladsens lille butik - det var desværre lidt skuffende, da de ikke havde frisk brød man kunne bestille - vi fik morgenmad og derefter kørte vi til supermarkedet Eurospin, som vores hollandske naboer havde omtalt, så vi kunne få mad i køleskabet igen.
Da vi kom retur til campingpladsen, tog Jens en omgang fodbold med ungerne på boldbanen. Rigtig fin boldbane til at spille fodbold på og der lå yderligere en boldbane ved siden af til volley/badminton.
Det var meget varmt og appetitten derfor ikke særlig stor, så frokosten bestod af vandmelon og chips. Da vi havde spist, besluttede vi os for at gå til stranden, som lå lige udenfor campingpladsens område.
Den lille søslange med en fisk i gabet :o)

Vores standplads på Punta Navaccia

Vores standplads set fra bagsiden. Vores bil holder på den ekstra standplads vi havde bestilt.

Flydende badebro stort set lige uden for døren :o).

Stranden (Lido di Tuoro) var offentlig og det tog ca. 10 min. at gå fra vores plads ned på stranden. Stranden lå lige uden for campingpladsens område sammen med 2 restauranter (som vi ikke fik prøvet af), et diskotek og et turistkontor.
Stranden var rigtig fin, men typisk for Italien må man ikke have sin egen parasol med. Det kostede 15 euro for 2 liggestole og en parasol  - dyrt! Men det er vel prisniveauet her i 2010?? - og parasollen kunne vi under alle omstændigheder ikke undvære, da især Alexander har brug for skygge. Der var en gynge og en lille rutschebane opstillet i vandet, og det var lavvande med fin sand/mudderbund, så helt perfekt for ungerne.
Vi tilbragte resten af eftermiddagen ved stranden - Fam. Skjødt gjorde os selskab en times tid efter, vi var gået afsted. Ved 17-tiden gik vi retur til campingpladsen, fik en is i baren og havde derefter en times tid ved poolen. Det var lige før, at pigerne havde fået svømmehud mellem tær og fingre, så meget som de havde været i vandet i dag . Vejret var dejligt - varmt men det luftede samtidig rigtig dejligt.  Til aftensmad lavede vi kylling på grillen med salat og lidt pasta til. Da vi havde spist, løb ungerne på legepladsen, Jens og jeg fik vasket op og gik derefter over til Torben og Dinna med en flaske rødvin, inden det var sengetid for både store og små.
Det blev faktisk den eneste dag vores familie var ved stranden, da ungerne lige så gerne ville være ved poolen og meget gerne ville deltage i børneaktiviteterne på campingpladsen, som startede op d. 1. juli.
Alexander og Victor hygger sig i vandet på stranden.

Victor og Alexander bygger sandslot.

Torsdag d. 1. juli

Roed-lejren begyndte at vågne ved 8-tiden og vi spiste morgenmad efterhånden, som vi stod op. Jens og pigerne gik op til poolen kl. 10, da alle børneaktiviteter startede idag, og de lagde ud med dans og leg i børnepoolen.
Drengene gik også op til poolen efter et stykke tid, og jeg fik ryddet lidt op. Alexander kom dog hurtigt ned efter mig, og så stod den ellers på pool det meste af dagen. Én af de 3 søstre som havde campingpladsen kom og gav os billetter til en gratis bådtur om eftermiddagen. Sejlturen var med campingpladsens egen båd og man sejlede ud mellem øerne, hvor man havde stop med mulighed for at hoppe i vandet. Indtil da slappede vi bare af og nød poolen som vi mere eller mindre havde for os selv. Højsæsonen var ikke startet endnu .
Ved 13-tiden gik vi op til baren og fik en is. Derefter hjem til cv hvor vi smurte nogle sandwich til frokost. Da alle var mætte gik vi tilbage til poolen, hvor vi nu havde det hele for os selv . Poolen havde heller ikke middagslukket. Vi gik fra poolen kl. 15.30 da vi skulle være klar til sejlturen kl. 16.00.
Den store pool hvor der var aqua-gym hver formiddag. Jens deltog én gang :o)

Børnepoolen. I baggrunden under halvtaget stod der fitness-maskiner, som var til fri afbenyttelse.

Der lå en lille lystbådehavn ifm. campingpladsen og det var herfra vi skulle sejle ud. Kaptajnen var den 80-årige campingfatter som i sin tid havde startet campingpladsen op. Det var nu hans 3 døtre med familie som havde den.
Det var en skøn, skøn sejltur og ungerne nød den rigtig meget, da de aldrig havde prøvet at sejle før. Vi sejlede ud forbi øerne "Isola Maggiore" og "Isola Minore". Der blev kastet anker på den anden side af "Isola Minore", og så var der frit slag med at hoppe i. Hele fam. Roed var en tur i vandet - selv Alexander, som ellers ikke er den største vandhund. Hele turen varede en times tid og den kan klart anbefales.
Da vi var kommet i land igen, gik vi op til baren og fik en is. Der var stadig gang i mini-club, så pigerne og Victor fik en gang ansigtsmaling. Alexander valgte at springe over. Derefter var det retur til cv og lave aftensmad. Dinna og Torben kom over til en øl kl. 20.30 og en halv time efter kom Astrid - deres ældste datter - og hentede os, da vi skulle med op og se alle ungerne danse til børnedisco. Ved siden af baren lå en stor overdækket "arena" med scene og storskærm. Det var her ungerne kunne danse hver aften og det var også her der blev vist VM-fodbold.
Vi voksne fik en enkelt mens ungerne dansede og derefter var det godnat til begge familier. Denne nat sov vi dog ikke specielt godt, da der kom rigtig meget larm/meget høj musik  fra discoteket som lå lige uden for campingpladsen .
Vi står ved den lille lystbådehavn. Båden ses bagerst i billedet.

Så er vi sejlet ud. Her kan vi se ind til vores campingvogn :o)

Victor nyder sejlturen.

Roed-pigerne i vandet, da vi lå for anker. Vandet var skønt!!

Fredag d. 2. juli

Vækkeuret var sat til kl. 7.30, da vi ville ud til en nærliggende vingård sammen med Dinna og Torben. Der var dog ingen stress på, så vi fik en stille og rolig morgenmad, inden vi alle var klar til afgang kl. 10.00. Dinna og Torben havde spurgt i receptionen, som havde givet forslag til, hvor vi kunne køre hen, så vi fulgte efter fam. Skjødt. Vi kørte ind til den lille nærliggende by Tuoro og fandt hurtigt skilte mod en vin- og olivengård. "Casa Colonica Azienda Agricola Stefania Mezzeti" lå i den lille by Vernazzano, og der var rigtig hyggeligt. Vi kom uanmeldt, men blev budt indenfor af vin-mutti, som spurgte om vi ville smage, og det tilbud sagde vi ja tak til . Vi kom ind i et stort lokale med borde og stole, hvor vi blev placeret og så serverede hun ellers lidt brød med ost, salami og olivenolie for os. Hun var rigtig god til engelsk og vi smagte 1 hvidvin, 1 rosévin og 5 rødvine, som hun alle præsenterede inden hun skænkede lidt op. Det var også muligt at leje værelser på gården, så de havde en hyggelig have med en legeplads, som ungerne frit kunne benytte mens vi voksne smagte på herlighederne. Vi faldt for hvidvinen og den ene rødvin, som vi bagefter handlede noget af. Vi er ikke nogle vinkendere, men stedet var rigtig hyggeligt og vin-fruen super imødekommende, så vi kan helt sikkert anbefale stedet, hvis man har lyst til et vinbesøg.
På hjemturen handlede vi ind i supermarkedet A&O som lå i Tuoro. De havde et noget større udvalg her end i det første supermarked, vi havde været i, som vores hollandske naboer havde anbefalet. Retur på campingpladsen fik vi frokost, og så var det ellers afgang til poolen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen. Kl. 16.00 gik Jens og Torben op til storskærmen for at se kampen Holland-Brasilien. Ungerne rendte lidt frem og tilbage mellem fodboldkampen og poolen, hvor Dinna og jeg var blevet liggende. Da kampen var slut, gik vi alle retur til campingvognene og gjorde klar til fælles middag hos os. Vi havde en rigtig hyggelig aften alle sammen. Denne aften og nat var der dog tekno-fest på discoteket lige uden for campingpladsen og det var så højt, at vandflaskerne nærmest hoppede på bordet. Det blev igen en nat, hvor vi ikke fik specielt meget søvn .
Vin- og olivengården Casa Colonica Azienda Agricola Stefania Mezzeti.

Fælles middag med fam. Skjødt.

Lørdag d. 3. juli

En stille og rolig morgen, hvor pigerne fik en morgendukkert i søen efter morgenmaden. Det var ikke den bedste søvn vi havde fået i nat pga. nabo-discoteket, og Jens var forbi receptionen for at klage, da han og pigerne gik til poolen kl. 10.00. Torben var også forbi receptionen for at klage og det samme gjaldt en del andre gæster. Der blev fra campingpladsens side lovet, at det nok var noget de skulle tage sig af. Så måtte vi jo se, hvordan støjniveauet ville blive den kommende nat .
Drengene og jeg blev ved campingvognen, hvor Alexander hjalp med den store opvask og jeg samtidig fik vasket noget tøj. Da det blev frokosttid, hentede Alexander pigerne og Jens, og da vi havde fået nogle sandwich gik vi alle til poolen, hvor vi tilbragte resten af dagen. Total afslapning - skønt
Fam. Skjødt lå også ved poolen og kl. 16 gik Jens og Torben igen op til baren for at se fodbold - Argentina mod Tyskland, som Tyskland vandt 4-0. Da fodbold var slut, gik vi retur til cv, hvor pigerne og Jens svømmede en tur i søen. Vi kom derfor lidt sent igang med aftensmaden, men skulle jo på den anden side heller ikke nå noget som helst.
Vi var først færdige med at spise kl. 21.15 og ungerne skyndte sig op til mini-disco. Jens og jeg fik ryddet op og gik derefter op til baren og fandt pigerne i færd med at spille bold med en masse andre børn og nogle fra animation-teamet. Vi satte os ind for at se lidt fodbold - Spanien-Paraguay - som Spanien vandt 1-0, fik en is med ungerne og så et lille aftenshow med nogle fra animation-teamet. Derefter var det godnat til os alle. Det havde været en varm dag ved poolen uden ret meget vind, men heldigvis luftede det mere ved campingvognen. Støjen fra discoteket var betydeligt lavere denne nat og vi sov alle uden problemer .

Platform med udspringstårn ude i søen, som vi var ude ved et par gange.

Søndag d. 4. juli

Igen en dag som stod i afslapningens tegn. Pigerne var blevet helt vilde med at morgenbade i søen, så de havde knapt fået øjne, før de spurgte, om de måtte hoppe i vandet . Perfekt at vi lå lige ud til vandet, og derfor kunne holde øje med dem, mens vi gjorde morgenmaden klar. Der blev spist og så afgang til poolen, for Jens, Alexander og pigerne, så de kunne nå at være med til mini-club. Victor sov stadig, så jeg blev ved cv og fik klaret opvasken, mens han stille og roligt vågnede. Da Victor havde fået morgenmad, gik vi også til poolen, hvor der blev daset og badet indtil frokosttid.
Som sædvanligt gik vi tilbage til cv, da sulten meldte sig og fik igen lavet nogle sandwich til frokost. Vi slappede af ved vognen et par timer og gik derefter retur til poolen. Der havde været en del liv i gaderne her i weekenden, hvor alle de lokale var kommet for at være i deres vogne/feriehytter. Poolen var også fuld af mennesker modsat de andre hverdage, hvor vi næsten havde poolområdet for os selv. Der var også kommet flere danskere til pladsen, og Alexander legede meget med den jævnaldrende danske dreng Noah, som var på ferie med sin søster, far og bedsteforældre. Standpladserne var dog stadig langt fra at være fyldt op, så helt højsæson var det endnu ikke blevet her på pladsen. 
Eftermiddagen blev brugt i poolens tegn og sidst på eftermiddagen fik Victor et flip med at dykke og kunne pludselig slå baglæns kolbøtter under vandet - han var slet ikke til at stoppe igen . Vi gik retur til cv kl. 17 og fik lavet aftensmad. Det havde været endnu en rigtig varm dag og lummert - selv ved cv, som jo stod ved vandet, luftede det for engangs skyld ikke. Ungerne var vanen tro klar til mini-disco kl. 21, som de selv gik op til, mens vi gik over til Dinna og Torben, hvor vi fik et par øl inden det var sengetid for ungerne.
Da ungerne var puttet, sad Jens og jeg ude og nød en stille flaske rødvin - selv når det blev mørkt, kunne man nyde at kigge ud over søen og se på alle lysene fra de nærliggende byer .
Victor fandt denne larve ved cv i vores "frokostpause". Han ELSKER dyr - også insekter - og mente bestemt det skulle være vores nye kæledyr, men heldigvis for larven fik den gemt sig for ham ;o)

Mandag d. 5. juli

Vækkeuret var denne morgen sat til kl. 7.30, da vi ville ud og se Marmorvandfaldene - "Cascate della Marmore". Kl. 9.45 gik det mod byen Terni, som Marmorvandfaldene lå i nærheden af. Det var ca. 90 km køretur og de italienske motorveje samt bilister, passede ikke altid med Jens' temperament  - men fremad gik det. Da vi kom til Terni, var der skilte mod "Cascate della Marmore", som vi førte os ud af byen og op i bjergene. Vi kom til et sted, hvor vejen delte sig, og hvor alle andre end mig så, at der var skilte mod vandfald i begge retninger, så vi fortsatte videre op ad bjerget. Pludselig råber Alexander: "Jeg er køresyg"!!! . Total panik - ingen poser i bilen, men fandt en håndfuld papirservietter, som blev kastet helt om bag i bilen, hvor han sad. I samme sekund dukkede der en minimal holdeplads op, hvor Jens fik smidt bilen ind, jeg væltede ud af bilen, fik Michelle hevet ud, så Alexander kunne komme ud, og så fik han ellers kastet op i den første bedste busk. Alexander havde virkelig reddet den godt, så ingen opkast i bilen  - fantastisk gået Alexander! Findes bare ikke noget værre end lugten af opkast og så i en bil, men det slap vi for . Første gang vi har oplevet dette, da vores børn aldrig plejer at blive køresyge. Forhåbentlig en éngangs forestilling.
Alexander fik det hurtigt bedre igen, og vi var klar til at fortsætte op ad bjerget. Vi kom til en lille by højt oppe, hvor et skilt viste til "Cascate Belvedere", men det var jo det forkerte navn. Jens og ungerne nævnte det andet skilt, hvor vejen havde delt sig, men kunne ikke huske hvilket navn, der stod på det, så vi var meget i tvivl, om vi skulle være drejet af, inden vi kørte op ad bjerget. Vi kørte defor ned igen, men dette skilt viste også navnet "Cascate Belvedere" . Et skridt frem og to tilbage - vi valgte at køre op igen, og da vi igen kom op til den lille by højt oppe, fulgte vi skiltet mod "Cascate Belvedere" og kort derefter kom der et skilt, som viste mod "Cascate della Marmore". Ja, ja sådan kan det jo gå .
Entré kostede 14 euro for os alle og så begyndte vandringen blandt nogle smukke, smukke vandfald. Marmorvandfaldene beskrives som værende blandt Europas højeste og smukkeste vandfald. Der var virkelig flot, men også en hård tur, da man gik op og ned ad meget store trin. Vi fik vandret en del og tog en masse billeder. Turen op igen var værst, og det var først her Victor begyndte at brokke sig. Hårdt for hans små ben, så farmand forbarmede sig og bar ham noget af vejen. Man er vel stadig den lille .
Cascate della Marmore/Marmorvandfaldene

Bettina og ungerne ved Marmorvandfaldene.

På vandring blandt Marmorvandfaldene.

Skønne unger :o)

Vel oppe ved indgangen igen, lå der en restaurant lige før p-pladsen, hvor vi valgte at spise frokost. Vores unge tjener kunne ikke engelsk og menu-kortet var også kun på italiensk , men vi fik da bestilt 5 pizzaer og en masse sodavand. Vi var bare tørstige ovenpå vores vandretur, og det var også meget varmt. Mens vi ventede på maden, lød der pludselig et bump på parasollen over os, og så faldt en lille fugleunge ned på bænken, hvor pigerne sad. Den så noget fortumlet ud, og vi fik sat den ned på jorden, hvor den lidt efter selv hoppede ind i et afløbsrør. Kunne desværre ikke gøre så meget mere for den, selv om Victor var noget bekrymet for den. Vi kunne ikke se fuglereden, men den må næsten have været i tagrenden på restauranten, som dog var uden for vores rækkevidde, da bygningen var temmelig høj. Pizzaerne blev serveret og de var rigtig gode. Dejligt med noget mad og vi fik næsten spist op.
Vi venter på vores frokost.

Den lille fugleunge som faldt ned mellem pigerne.

Vi valgte at køre en anden tur hjem til campingpladsen, og kom dermed forbi byen Spoleto, hvor der lå en ældgammel bro - Tårnbroen - som oprindelig var en romersk akvædukt. Vi så kun broen fra vejen - kunne helt sikkert være spændende at få set på nærmere hold - men vi besluttede os for ikke at stoppe i Spoleto, da kl. allerede var blevet 15, begge drenge sov og vi havde stadig et godt stykke vej hjem. På motorvejen kom vi også forbi byen Assisi, som efter Vatikanstaten i Rom er det mest betydningsfulde religiøse center i Italien. Ude fra vejen kunne vi se det kæmpestore kloster og den enorme kirke. Vi snakkede senere med nogle andre danskere på campingpladsen, som havde været inde og se byen, og de sagde den var fantastisk flot og interessant. Vi nåede ikke Assisi i denne omgang, men må have besøget tilgode til næste gang vi skulle komme til Umbrien.
Vi kørte forbi A&O i Tuoro og handlede forsyninger, inden vi landede på campingpladsen igen. Vi trængte alle til at blive kølet ned, så der blev hurtigt omklædt til badetøj og så var vi alle en tur i søen . Vi svømmede alle ud til platformen med tårnet og vippen i søen, hvor Natascha hoppede i fra ca. 2,5 m og så skulle Victor selvfølgelig også prøve, hvilket resulterede i en kæmpe maveplasker, men den tog han nu i pæn stil . Det begyndte dog at tordne, så vi svømmede hurtigt tilbage og kort tid efter begyndte det at blæse kraftigt op og det dryppede ganske let. Dinna og Torben kom forbi til en øl og hjalp med at holde i stængerne til solsejlet. Der kom en masse flotte lyn ude over søen, men mere blev det ikke til.
Vi fik brød, ost og pålæg til aftensmad. Ungerne rendte til mini-disco og vi fulgte trop, da opvasken var klaret. Efter dans var vi forbi familen Skjødts vogn for at hente Astrids dyne, da hun skulle sove i teltet hos Natascha og Michelle. Der var en rigtig gang tantefjas i teltet, men efter 15 min. måtte de alligevel overgive sig til søvnen.
Tårnbroen i Spoleto.

Tirsdag d. 6. juli

Vi vågnede ved 8-tiden, fik morgenmad og derefter var det afgang til poolen, hvor vi havde tænkt os at tilbringe hele dagen. Pigerne var gået i forvejen for at være med fra starten til mini-club kl. 10, som altid lagde ud med en omgang dans ved poolen. Da dansen var slut, gik mini-club-teamet til stranden for at fortsætte med forskellige lege der. Både Natascha og Michelle ville gerne med, så Jens gik afsted med dem og Torben gik med Maja. De unge animatører gik dog selv rundt og skrev navnene op på de børn, som skulle med, så de havde styr på, hvor mange der tog med dem til stranden.
Jens kom dog retur efter et stykke tid, da pigerne sagtens selv kunne være på stranden og lege, da animations-teamet havde styr på dem alle. Hele troppen kom retur efter ca. en times tid. Det var ren afslapning ved poolen, hvor vi var indtil kl. ca. 14. Da begyndte det at blive overskyet og dryppe lidt. Tordnen kom også, så personalet kom og bad alle om at forlade poolområdet pga. faren for lyn. Vi pakkede sammen og gik retur til cv, hvor vi spiste frokost.
Det tordnede og blæste lidt op, men regn fik vi ikke noget af. Vi spillede Disney-Trivial-Pursuit og derefter fulgte vi Alexander over til Noah, som havde været forbi for at spørge om Alexander kunne lege. Vi satte os op til baren, hvor resten af ungerne hyggede sig med mini-club. Pigerne fik malet hollandske flag på kinden - selv om det ikke helt passede farmand  - men Holland skulle spille semifinalekamp om aftenen mod Uruguay. Jens og jeg gik retur til cv ved 17-tiden og fik et glas vin, inden vi gik igang med aftensmaden. Menuen stod på pasta med tomatsauce - dejligt med en let gang aftensmad. Jens og Victor hentede Alexander, vi fik spist og vasket op. Derefter var det afgang til baren for at se aftenens kamp, som Holland vandt 3-1 . Vi hyggede med Dinna og Torben og ungerne fik danset efter kampen. Efter mini-disco gik vi hjem, fik ungerne puttet og derefter blev det til en enkelt godnat-drink/øl hos Dinna og Torben, inden det var sengetid.


Victor i sit yndlingsmiljø.

Onsdag d. 7. juli

Da morgenmaden var røget indenbords, kørte vi ud for at shoppe i et indkøbscenter, som Dinna og Torben havde besøgt eftermiddagen i forvejen. Det lå ca. 30 min. kørsel fra campingpladsen, og der var skilte mod det, da vi nærmede os. Det var en stor outlet-village - et åbent center med butikker som Adidas, Nike, Hilfiger mv. Der var virkelig penge at spare nogle af stederne, og vi fik handlet Adidas og Kappa-tøj til billige penge .
Da 3 af ungerne havde fået nok af at shoppe, fik vi noget at spise og ungerne kunne lege på den store legeplads, som der også var. Vi havde lidt problemer med madbestillingen til ungerne - de forstår virkelig ikke meget engelsk i denne del af landet  - så Natascha måtte bøje sig, og fik en menu som de 3 andre. Da ungerne havde spist blev de sendt på legepladsen, og Jens og jeg fik købt noget mad, som vi tog med udenfor.
Efter mad og leg kørte vi hjem mod campingpladsen, og fandt en Shell-tank på GPS'en, som lå 12 km fra Tuoro, så den kørte vi imod. Vi skal da lige love for, at vi kom på en bjergtur. Fantastisk udsigt ud over søen, men da vi kom ned på den anden side, var der ingen Shell, men en Total. Skod ! - men det har vi desværre oplevet før - kunne godt være vi snart skulle få en ny og mere opdateret GPS . Vi måtte pænt køre den samme tur tilbage igen. Tilbage på campingpladsen kunne det kun gå for langsomt med at få badetøj på og komme til poolen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen.
Efter aftensmaden tog ungerne som sædvanlig til mini-disco og Jens gik op for at se 2. semifinale Spanien-Tyskland, mens jeg blev i cv. Jeg gik op til den øvrige familie ved 2. halvleg og Spanien  vandt 1-0. Da kampen var slut, gik vi alle hjem i seng.
Udsigten ud over Trasimeno-søen på vores lille bjergtur.

Torsdag d. 8. juli

Dagen stod i poolens tegn, så der blev spist morgenmad, og pigerne fik en dukkert i søen, inden vi luntede afsted. Ren afslapningsdag, som gik med mini-club, badning, is og ungerne legede med div. andre danske børn, som de havde lært at kende. Victor var efterhånden blevet helt ferm til at dykke og blev god til at komme fremad under vandet også. Maja hoppede også med på denne "vogn" og de 2 små hyggede sig meget med at dykke og springe i vandet .
Pigerne og Astrid hyggede sig meget med animations-teamet. De 3 hollændere Sabrina, Michelle og Robin og de 2 italienere Rafaella og Nicola. De var super gode til børn og prøvede meget at gøre sig forståelige, da vores jo hverken snakker italiensk, hollandsk eller engelsk. De unge mennesker fik også lært nogle danske gloser, mens vi var på campingpladsen . Alexander legede meget med Noah, men hyggede sig også meget med at spille fodbold på boldbanen. 
Da vi gik hjem fra poolen, handlede vi pommes frites og lidt pølser til aftensmaden, så vi kunne lave noget a la pølsemix på Cadac-grillen. Butikken på campingpladsen havde faktisk et pænt udvalg og priserne var ok - selvfølgelig dyrere end i supermarkedet, men stadig ok. Én liter vand kostede 0,65 euro og 1,5 liter cola kostede 2,20 euro. Dinna og Torben kom forbi efter aftensmaden og vi sad og hyggede lidt, inden de gik op for at filme ungerne til mini-disco. Jens og jeg valgte at blive hjemme. Jens gik dog senere op for at hente ungerne, da dansen var slut, men der var selvfølgelig lige et lille show, som ungerne gerne ville se, så den var næsten 22.30 inden de kom retur. Men skidt - ungerne kunne jo sove så længe de ville om morgenen .
 
Victor leger ved campingvognen.

Fredag d. 9. juli

Idag stod den på shoppetur for de 3 store piger, Dinna og jeg. Vi ville gerne have en tøsetur til shoppingcentret, da vi piger jo nok har en lidt større tålmodighed med at gå og kigge på tøj end hvad drengene og mændene har . Vi kørte afsted til indkøbscentret kl. 9.50 og havde nogle rigtige hyggelige timer, hvor visa-kortet fik lov til at svede . Drengene, Maja, Torben og Jens hyggede sig på campingpladsen imens. De ville have haft ungerne med ud i cykelbåd på søen, men der måtte max være 4 personer på cykelbåden, hvilket udlejeren havde været meget standhaftig med, så den idé blev droppet igen.
Vi piger var forbi A&O-supermarkedet for at handle ind til fælles aftensmad og var tilbage på campingpladsen ca. kl. 15. Vi havde nærmest kun lige stillet bilen, før Natascha og Michelle havde fået badetøj på og sprang i søen. Da maden var kommet på plads i campingvognene, gik vi op til poolen, hvor vi tilbragte resten af eftermiddagen. Da sulten så småt begyndte at melde sig, gik vi alle retur og fik lavet fælles aftensmad hos os. Vi lavede kyllingefileter med bacon rundt om til ungerne, steaks til de voksne, bagekartofler, pastakerner og salat som tilbehør. Rigtig dejlig middag og vi havde en hyggelig aften . Alle unger løb selv på legepladsen og til mini-disco efter aftensmaden. De voksne hyggede med rødvin og senere forsøgte vi at putte Astrid og Maja hos os, men alle børn havde svært ved at falde i søvn. Dinna måtte tilsidst også overgive sig pga. alle insekterne, som fløj om ørene på os - ingen myg, så de var ganske harmløse - så hende og ungerne gik hjem i seng, mens Torben blev lidt længere.

Lørdag d. 10. juli

2. sidste dag inden vi kører mod nord igen. Campingpladsen var ved at blive fyldt mere op. Antallet af hollændere var i hvert fald steget en del, og her i weekenden myldrede det også med alle de fastliggende italienere. Vejret var blevet varmere og varmere i løbet af ugen - det luftede ikke så meget mere, så vi kogte en del, også om aftenen. Denne lørdag blev tilbragt ved poolen - man var ikke til ret meget andet, når det var så varmt.
Torben og Jens var et hurtigt smut i shoppingcentret for at bytte et par badebukser, Dinna havde købt til Torben på vores pigetur. Vi lader det være uvist om de var for store eller for små . Dinna og jeg gik til poolen med ungerne, og dagen gik med de sædvanlige ting såsom mini-club, hvor Natascha og Michelle stadig troligt deltog. Alexander havde brugt en del tid på boldbanen sammen med Jens eller Noah og nogle af de andre børn. Alexander er ikke så vild med alt det vandpjaskeri, som de 3 andre. Han gik dog i poolen for at svømme lidt, hvilket han efterhånden var ved at være god til - vi manglede kun at svømmevingerne også røg, men det skal nok komme .
Det var en rigtig varm dag, og der var meget crowded ved poolen. Vi gik op til baren kl. 16 og fik en øl, mens ungerne var til mini-club, hvor den igen stod på ansigtsmaling. Natascha, Michelle og Victor kom endnu engang under farveladen og Alexander meldte endnu engang fra. Vi sad og snakkede lidt med Karina - mor til Anna som pigerne havde leget en del med ved poolen. Havde snakket med hende og hendes mand for nogle dage siden, og de virkede vældig rare. De kom fra Hillerød og havde også 4 børn med . Deres datter Anna og vores 2 piger hyggede sig meget sammen og pigerne har efterfølgende holdt kontakten ved lige ved at sende breve til hinanden på god "gammeldags" facon.
Da ungerne var færdige med ansigtsmalingen, gik vi retur til cv og gik igang med aftensmaden. Pigerne og Victor hoppede i søen imens og Alexander var også lige nede og blive dyppet. Aftenens menu stod på roastbeef, grillpølser og pasta - roastbeefen blev super god . Ungerne virkede trætte, og der var noget smådiskussion her og der. Det havde vi selvfølgelig også haft nogle af de andre dage, men idag virkede de bare mættet af alting. Michelle og Victor rendte på legepladsen og til mini-disco efter aftensmaden. Natascha og Alexander blev ved cv og fik lov til at se en film. De andre 2 + Astrid og Maja kom også til lidt senere, og alle unger fik slappet af foran filmen. Jens og jeg nød stilheden udenfor imens og Torben kom forbi efter sine piger, inden filmen var helt slut. Da vores havde set filmen færdig, var det også godnat for hele fam. Roed.
Victor og Maja leger med Robin.

Victor med "Batman" i fjæset :o)

Søndag d. 11. juli

Afrejsedag imorgen  meeen det er nu også rart at komme lidt videre igen, og vi glædede os også til at få et par dage selv, inden vi landede på hjemadressen igen. Vores mål for næste dag var Østrig, mens fam. Skjødt sigtede mod München. Pigerne og Victor fik deres sædvanlige morgendukkert i søen, der blev spist morgenmad, og derefter var det afgang til poolen. Jens kørte et hurigt smut op og fik tanket og handlet noget mere solcreme. Pigerne var med min-club på stranden, mens drengene blev ved boldbanen og poolen.
Vi fik også afregnet for vores ophold - totalprisen inkl. de 100 euro vi havde indbetalt + 10% rabat med vores internationale campingpas blev 675 euro. Vi gik retur til cv ca. kl. 15.30, og Jens var en tur i søen med ungerne, mens jeg begyndte at pakke nogle ting sammen. Efter badeturen var det tid til "rigtigt" bad for os alle, lidt mere pakken og kl. 18.30 var der fælles middag med fam. Skjødt på campingpladsens restaurant. Det var bare varmt, og ungerne havde ikke den store appetit  i forhold til første aften, vi havde spist på restauranten. Det var også VM-finalekamp-aften - Holland mod Spanien, så der var arrangeret fællesspisning for hollænderne på campingpladsen. De sad heldigvis udenfor, men der var nu en god stemning, og vi kunne følge kampen på et tv i restauranten. Vi fik god mad, vin, øl og hyggede os. Ungerne rendte rundt, som de plejede, på legepladsen og  boldbanen. Fodboldkampen endte ud i forlænget spilletid, og vi gik derfor alle hjem til vores vogne for at putte unger og pakke resten af de ting, vi ikke skulle bruge mere. Finalekampen endte 1-0 til Spanien, så hollænderne på pladsen var meget stille . Jens og jeg sad længe ude og nød noget vin og mørket ud over søen, inden vi også smuttede i seng.
Vores unger og Astrid sammen med animations-teamet :o)

Fællesspisning på campingpladsens restaurant med Fam. Skjødt

Mandag d. 12. juli - Camping Hell, Østrig

Vi stod op lidt over kl. 6, fik pakket de sidste småting, ungerne blev vækket og kom i tøj. Vi fik morgenmad på stenpromenaden ved søen og nød udsigten en sidste gang. Vi gik alle hen for at sige farvel til fam. Skjødt og hjalp dem med at få deres vogn ud fra parcellen. Derefter gik de med hen til os og hjalp os med vores vogn. Så var det afgang kl. 7.30, og på gensyn til fam. Skjødt engang når vi var tilbage i Danmark igen. Farvel til en dejlig campingplads, som faldt i hele familiens smag. De sanitære forhold var ok - ikke noget prangende men funktionelle. Pænt og rent på toiletterne, som var delt op i en herre- og dameafdeling. Baderummene var fælles og meget små, så man skulle ikke have for meget ekstra tøj med, når man skulle i bad. Støjen fra nabo-discoteket hørte vi kun noget til de 2 af aftenerne, så det hjalp at vi + øvrige gæster havde klaget i receptionen. Parcellerne havde en god størrelse - en anden gang kan vi godt nøjes med én plads  - og personalet var venligt og hjælpsomt. Helt sikkert en campingplads vi godt kunne finde på at vende tilbage til.
Mens vi var på Punta Navaccia blev der optaget en video om campingpladsen af "Suncamp". Se linket her, som giver et godt indblik af campingpladsen. Vores Victor er med 2 steder i "filmen" :
http://www.suncamp.co.uk/gb/en/camp-sites/italy/umbria/campsite-punta-navaccia/uc33-l2-n797-c13-r122-cp107825/

Køreturen gik stille og roligt, men vi endte i kø syd for Firenze, og det tog ca. 40 min. at komme igennem - en lastbil var kørt galt - men der var både vejarbejde og tæt trafik efter uheldet, så vi fortsatte faktisk med at køre i kø, og alt i alt tog det lidt over en time at komme forbi Firenze. Alt det stop-and-go-kørsel gjorde Michelle lidt køresyg, så hun kastede op en enkelt gang . Af skade bliver man klog, så vi havde heldigvis sørget for at have poser liggende i bilen efter Alexanders uheld . Vi havde en kort tisse- og tankepause kl. 11.20. Der var meget tung trafik mellem Firenze og Bologne, som i forvejen er en hård strækning med mange sving og op- og nedstigninger. Ellers forløb trafikken fint, og vi kom hurtigt til Gardasøen. Vi holdte frokostpause kl. 13.15 et godt stykke nord for Gardasøen. Ikken nogen speciel hyggelig rasteplads, men vi fik smurt sandwich i campingvognen, fik spist og var på hjul igen efter 40 min. pause. Temperaturen lå stadig på 35 grader, så det var varmt at komme ud af bilen.
Det var en flot tur gennem Sydtyrol over Brenner og ind i Tyrol i Østrig. Vi havde lige en ganske kort regnbyge på vej op til Brenner, hvor temperaturen faldt til 19 grader, men den steg efterfølgende ret hurtigt igen.
Da vi kom til Østrig, ringede vi til campingpladsen vi havde udset os i FDM-campingbogen for at være sikre på, at de havde plads. Vi kunne bare komme, så kl. 16.50 holdte vi ved Camping Hell i Zillertal (www.zillertal-camping.at)

Morgenmad ved vandet og afsked med den smukke udsigt.

Vi nærmer os Østrig.

Camping Hell - Zillertal, Østrig

Der var ca. 10 min. kørsel fra motorvejen til campingpladsen. Vi fik udleveret en pladsoversigt med anvisning til de pladser, vi kunne vælge imellem. Vi tog derefter en hurtig tur rundt, valgte den plads vi ville have og fik os checket ind. Pris pr. nat var 57 euro og parcellen var blandt nogle af de største, der var på campingpladsen. De registrerede vores afrejse til onsdag, da vi var lidt i tvivl om vi ville blive 1 eller 2 nætter. Campingvognen blev stillet på plads, og så var det med at få badetøj på og komme til poolen, da temperaturen stadig lå over 30 grader . Det virkede meget lummert. Der var en lille græsplæne ved poolen, hvor man kunne ligge og der stod nogle enkelte liggestole til fri afbenyttelse. Poolen var fin - ikke vildt stor og der var ens dybde over det hele, hvor jeg (160 cm høj ) kunne bunde og stadig have hovedet over vand. Derudover var der et lillebitte babybassin med en lille rutschebane. Vi vil ikke kalde det for en børnepool pga. størrelsen, og vandet nåede knap Victor op til knæene. Vandet var koldere end ved Punta Navaccia i Italien, men det var dejligt at blive kølet af.
Vi var ikke ved poolen så længe, men gik op og fik tøj på og gik hen på campingpladsens restaurant, da vi længe havde set frem til schnitzel . De havde fine børneretter - også schnitzel - til kun 4 euro. Vi bestilte alle schnitzel, undtagen Victor som selvfølgelig ville have pasta med kødsauce, og det var super lækkert mad. God betjening som vi før har oplevet i Østrig. Vi fik alle dessert og havde det rigtig hyggeligt. Ungerne rendte på legepladsen, da de var færdige, og vi nød resten af vores øl med udsigt til bjerge i alle retninger.
Vel tilbage i cv igen blev ungerne for engangs skyld puttet kl. 21.30. Det lynede mellem bjergene, og uvejret nåede også os. Det gav nogle ordentlige tordenskrald, og så skal vi da lige love for, at det gav vand. Det stod ned i lårfede stråler og fortsatte med at lyne og tordne. Pigerne sov ude i teltet, så vi redte op inde i cv og fik dem indenfor. De faldt i søvn med det samme, og Jens og jeg lå og kiggede på lynene, regnen og vores danske genboer, som lå i telt. De fik travlt med at slå barduner i!! Luften blev frisk efter en lummer dag, og vi havde ingen problemer med at falde i søvn.
Poolen på Camping Hell. Sanitetsbygningen lå lige bagved i den grå bygning.

Baby-bassinet på Camping Hell

SÅ kom der schnitzel på bordet = glad mand :oD

Legepladsen på Camping Hell.

Tirsdag d. 13. juli

Jeg vågnede kl. 8 og luntede op efter morgenbrød. Pladsens butik havde noget rigtig fint og godt udvalg af morgenbrød og ellers havde butikken et mindre udvalg af andre madvarer + diverse som bordtennisbat, svømmevinger mv.
Vi havde en stille og rolig morgen, og valgte at vi ville blive på pladsen endnu en nat, som receptionen i forvejen havde booket til os, da vi jo havde været lidt i tvivl ved ankomsten.
Da vi havde fået tøj på, valgte vi at gå ind til den nærliggende by Fügen, da vi skulle ha fundet en bankautomat. Campingpladsen tog kun imod Maestro-kort  både på restauranten og i receptionen, så vi havde stort set brugt alle kontanter på middagen i går aftes. Stort minus for vores vedkommende, da vi er så vant til at bruge Visa og Mastercard mange andre steder.  Det tog ca. 15. min at gå, og Victor protesterede vildt i starten, men vi kom derind, og byen havde faktisk en pæn størrelse med en del butikker. De typiske flotte tyrolerhuser så vi også en del af. Vi fik hævet penge og efter at have gået lidt rundt, fandt vi en café, hvor ungerne fik en is, og vi fik en øl. Det gik på gåben hjemad igen, og da vi kom retur, var ungerne og Jens vilde efter at spille en omgang fodbold. Jeg syntes umiddelbart ikke det var den fedeste idé, da det var smaddervarmt, men mor her var i undertal, så det var jo bare om at komme igang . Det var en rigtig fin boldbane med kunstgræs. Der var fodboldmål og en basketball-kurv på denne bane og ved siden af lå en volleybane med sand som underlag. Pigerne vandt kampen 5-4 med den største deltagelse af Natascha og Michelle, da jeg også kæmpede imod de hestebræmser, der fløj rundt og bed.
Efter kampen fik vi badetøj på og gik til poolen, hvor der til vores store overraskelse ikke lå ret mange, så vi fik 2 liggestole. Vi havde nogle timer ved poolen - Jens hentede brød, pålæg og drikkevarer i cv, så vi kunne spise lidt frokost ved poolen. Det var rigtig varmt, og vi gik retur til cv ca. kl. 15.30, hvor vi spillede lidt kort, inden vi alle gik i bad. Toilet- og badeforhold var en luxus her og virkede ret nyt. Vi kunne sagtens være 3 personer i ét bruserum, hvor der også var plads til at have skiftetøj med . Det er en af de store forskelle på Østrig og Italien, hvor man i Italien ofte skal smyge sig for at være i bad - i hvert fald hvis man er mere end 1 person.
Vi slappede lidt af ved cv efter badet, og jeg gik til receptionen og fik afregnet, så vi kunne køre afsted kl. 7.30 imorgen, hvor bommen blev åbnet. Det var egentlig meningen, at vi selv ville lave noget let aftensmad, men vi valgte alligevel at gå hen på restauranten igen. Børneretterne VAR jo billige . Det var blevet noget overskyet og tordnede lidt, så vi satte os indenfor. Natascha og Victor fik pasta med kødsauce, Michelle og Alexander fik schnitzel med pommes, Jens fik en kæmpe cordon bleu med braskartofler og jeg fik en stor bagekartofler med stegte rejer og salat til. Igen super lækkert mad og der blev spist op alle steder. Da ungerne havde spist, fik de lov til at gå ind i butikken og købe en vandpistol hver og løb derefter på legepladsen, mens vi fik en irish coffe som afslutning på måltidet.
Vi gik alle retur til cv og så Disney-filmen Bolt sammen, inden vi alle gik i seng. Det begyndte at regne, da vi satte filmen på men slet ikke så voldsomt som aftenen i forvejen.
Alt i alt syntes vi at Camping Hell var en fin campingplads, med en rigtig god restaurant og lækre sanitetsforhold, men udover minuset med betalingskortene, så var det også et minus, at pladsen lå lige ved siden af en stor hovedvej. Støjen fra de mange mange biler som kørte forbi, blev for os et irritationsmoment, når man f.eks. om morgenen gerne vil sidde og nyde synet af bjergene med en stille kop kaffe, og man så bare kan høre den ene bil/lastbil efter den anden drøne forbi. Sover man let kunne trafikken også høres om natten.
Legepladsen derimod var også rigtig fin og noget bedre end den i Italien, som ikke var specielt stor. Zillertal-området, hvor campingpladsen lå,  så også rigtig spændende ud set ud fra de brochurer, vi fik samlet sammen, men tiden til at udforske det havde vi desværre ikke og må have det tilgode til en anden gang.
På gåtur ind til Fügen. Udsigt til campingpladsen fra cykelstien, hvor vi gik.

Alexander og jeg på caféen i Fügen.

Michelle ved indkørslen til Camping Hell. Receptionen lå i den blå bygning i baggrunden.

Onsdag d. 14. juli

Vi stod op lidt over kl. 6, fik pakket de sidste småting, ungerne blev vækket og vi fik morgenmad i cv. Ca. kl. 7.30 kørte vi ud af bommen, fik afleveret vores skrald i deres specielle "Mülltrennung"-område, fik købt lidt brød og pålæg i butikken, og så var det afgang. Trafikken gled stille og roligt og indtil videre havde vi undgået at holde i kø. Vejret var stadig solrigt - kun overskyet ved ved München, men ellers fint på resten af ruten. Vi havde valgt at køre på A9 hjem, så vi undgik de dårlige veje på A7. Lidt i kl. 13 fik vi tanket på en Shell og spiste frokost på rastepladsen. Vi smurte selv nogle sandwich af de brød, vi havde købt om morgenen.
Efter 50 min. pause var det afgang igen. Den oprindelige plan lød på overnatning ved Magdeburg, men da trafikken gled og klokken kun var 16, da vi nåede afkørslen, valgte vi at fortsætte. Det var stadig muligt at overnatte mellem Hannover og Hamburg, hvis køreturen blev for træls. Ungerne tog det rigtig pænt, og der var ikke meget brok fra bagsæderne. Vi havde en kort tankepause lige før Hannover, hvor vi besluttede os for at køre igennem, og lovede dermed også ungerne en tur på McDonalds eller Burger King, når vi skulle have aftensmad.
Vi kom til en Burger King nord for Hannover kl. 18.15 og ungerne fik brug noget energi på legepladsen, inden vi fik spist. Havde lidt over en times pause og så afsted igen. Iflg. Sally (GPS) havde vi 325 km hjem, så forventet ankomst på hjemadressen var ca. kl. 23. Vi havde stadig indtil videre undgået kø på hjemturen, men i sydgående retning så vi 2 køer á ca. 10 km. i nærheden af Hannover, begge pga. lastbiluheld. Vi passerede grænsen til Danmark kl. 22.15 og det var stadig ikke helt mørkt her i det skønne nord. En times tid efter landede vi på privaten efter en lang dag i bilen, men det var skønt at kunne kravle i egne senge og se tilbage på en rigtig dejlig ferie.
Frokostpause på hjemturen.

Næsten hjemme - Tak for en dejlig ferie :o)!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.02 | 13:54

Fed hjemmeside

...
20.01 | 10:41

Dejlig beretning fra jeres ferie, den har givet os lyst til at besøge Annecy på vejen til Provence i år.

...
15.03 | 19:26

En dejlig tur og en dejlig rejseberetning. Det må være herligt med så stor en familie, der lader til at trives og være glade for hinanden.

...
07.11 | 19:46
Frankrig 2017 har modtaget 1
Du kan lide denne side